EMNER

Høstdage handler om hygge

Roligt tempo og mulighed for at se det landbrug og de dyr, der en gang var hverdag på landet

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Høstdage på Knivholt foregår også på markerne bag Knivholt, og så kan man få lov at sidde på en anhænger med en traktor foran og blive kørt fra det ene sted til det andet. Foto: Henrik Louis

FREDERIKSHAVN:Knivholt er i denne weekend omdannet til et sted, hvor folk har god tid. Der er høstdage, og her er ideen, at deltagerne og gæsterne skal hygge sig. Den lille dreng får lov at kravle op og lege at han kører en tur på veterantraktoren, andre får svar på, hvorfor en ko er af en bevaringsværdig race og hvorfor den ser ud som den gør,. De små grisebasser bliver beundret af børn og voksne og der er dyr og køretøjer spredt ud over hele området ved Knivholt og selvfølgelig borde og stole til at sætte sig og hygge sig sammen i cafeen. For hygge er nøgleordet for dette arrangement og stemningen omkring det.

- Det er og skal være hyggeligt at gå en tur rundt her på Knivholt, fortæller den daglige leder Olav Madsen.

Udover veterantraktorer kan vi besøgende også beundre veteranbiler og veteranmotorcykler og i laden er der en blandet landhandel med forskellige boder.

Der er mange gengangere blandt udstillerne, og de hygger sig også med at mødes.

- De får kun en spisebillet for at være med, så for dem handler det også om at kunne fortælle om deres interesse, og entreen på 25 kroner for folk over 12 år, går til de udgifter, der måtte være. Det er ikke noget, vi vil tjene penge på, siger Olav Madsen.

I dag søndag glæder han sig til at gæsterne kan se et show med otte flotte Friserheste.

- Der er kommet en ny forening i Vendsyssel for Friserheste, og de ville gerne have mødested her på Knivholt. Det var de velkomne til, og vi har så glæde af, at de kommer og viser deres heste ved vores arrangementer for eksempel Sankt Hans aften.

Olav Madsen håber også, at mange kommer til høstgudstjeneste.

- For det er rigtigt hyggeligt, tilføjer han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst