Oslo

Høstens vakreste weekend

Oslo har god plads til venindesnak

Oslo er allerskønnest om efteråret, hvor træerne som her i Vigelandsparken kaster et gyldent skær over byen. Og den er nem at opleve på en forlænget weekend eller blot en enkelt dag. 
Foto: Nancy Bundt/VisitOslo

Oslo er allerskønnest om efteråret, hvor træerne som her i Vigelandsparken kaster et gyldent skær over byen. Og den er nem at opleve på en forlænget weekend eller blot en enkelt dag. Foto: Nancy Bundt/VisitOslo

Vi har siddet her i over en time. Klokken er fire, solen er ved at gå ned bag de høje huse, kaffekoppen bliver kold at holde på. Vi skal til at tage af sted, men trækker afskeden så længe som muligt. Ingen af os har gjort det her før, vi vidste ikke, hvad vi gik ind til, håbede vel bare det bedste. Og nu er der slut. - Det bedste har vel været, at vi bare har været, lyder det fra min veninde, Lisbeth Andersen, på den anden side af cafébordet. - Og så at vi fandt det her sted... Vi sidder i Oslo på Café Lyst på et torv ikke ret langt fra det berømte Munchmuseum. Vi har været af sted en forlænget weekend, bare os to, nul mænd, nul børn, nul færdigpakkede planer som led i en større opdragelse af en selv eller andre. Bare tid. At rejse med veninder er noget, mange gør, flere og flere endda. Vi har ikke prøvet det som voksne før nu, men har kendt hinanden i 10 år, og tiden var ligesom moden. Det var ikke så afgørende, hvor vi skulle hen, men Oslo er nærved og Nordens efterår fantastisk. Byen byder sig til allerede fra morgenstunden, solen skærer i sporvognsskinnerne og slottet knejser uden at være særlig majestætisk. Vi forkæler straks vores hofter med ægte varm chokolade på det agtværdige Grand Hotel, inden vi skal på en udstilling, vi aldrig ville få lokket andre med på. Slet ikke vores mænd. Med garanti. Men oppe i St. Olavsgate falder vi i svime over, hvad det mest hverdagsagtige og usynlige af alle håndarbejder kan trylles om til i hænderne på en flok fantasifulde kunstnere. På StrikkNikk viser amerikanske Dave Cole, hvordan to gravkøer kan omdannes til en strikkemaskine, og Marion Laval-Jeantet fra Frankrig udfordrer vores matematiske evner, da vi prøver at regne ud, hvordan hun har taget ind og ud for at strikke pandahovedet i naturlig størrelse. Måske vores mødre ville forstå vores fryd og forundring, strik er en kvindesag, der samler. Det samme er snak. På hver en café myldrer det med mødre, men til små bitte børn i barnevogne. Godt, det er overstået, tænker vi højt og kaster os frygtløst ud i de norske modebutikker. I løbet af dagene traver vi op og ned og hen i diverse kvarterer, hvor små smarte butikker ligger side om side med caféer og en dejligt masse boghandlere. Vi køber ingenting, er ude af vanen, men udvalget er heller ikke tusindfold bedre end i Aalborg. Oslo er shoppingmæssigt ikke det store sus, her er, hvad der skal være, men ikke mere. Heldigvis er vi ikke de store indkøbere, snarere nogle nærige nordjyder, selvom vi er født på Fyn og i hovedstaden. Og vi synes, her er for dyrt og maden for trist, men hvorfor er turen så dejlig alligevel? - Jamen, her er jo skønt, kønt, og nemt at nå rundt, indleder Lisbeth Andersen sin sammenfatning. Jeg er enig. Oslo er en meget stilig by, og den ligger så smukt ved vandet, som man kan se alle vegne fra, fordi man går op ad byens stejle sider. Alle er også søde, venlige, smilende, og så skinner solen i den skarpe luft. Det er kun i Norge, den kan skinne så skønt. På loppemarkedet lørdag morgen rammer den endda ned over den skønneste uld i alskens farver, som Synnøve Dokka strikker og filter til store kåber og cardigans. - Det er varmt og kan holde regnen ude, forklarer hun, og det er netop norsk klædedragts store styrke. Heroppe er man udendøre. Også om aftenen, hvor en Irish Coffee smager allerbedst nede på Aker Brygge svøbt i en plaid og siddende i en sofa med kig til fjordens vand. Sådanne steder er der mange af i byen, og de er som skabt til den form for snak, veninder er så gode til. Hvor man skifter gear, uden at kæden falder af, hvor man taler dybt alvorligt om død det ene øjeblik og fniser sammenfaldne over en fladpandet vits lige bagefter. Til aftenbrug har vi i den ånd valgt flere modsatrettede, men lige tøsede aktiviteter, der blandes på højst upassende vis. En aften med portvin og ansigtsmasker fra The Body Shop på værelset efter en dannet middag på D/S Louise, og en aften med ballet afsluttet med pizza og cola på hotelværelset til dårlig tv uden dårlig samvittighed over ikke at være mødrende eller romantisk nok. Balletten ¿Start to finish¿ var formidabel, den sidste i det gamle operahus. De tre små stykker med koreografi af henholdsvis George Balanchine, William Forsythe og parret Paul Lightfoot og Sol Leon førte os gennem ballettens og livets nyere historie. Tankerne om ens egen krop, eget liv, fremtid, blev oversat til et helt andet sprog, der stadig var til at forstå, men afslørede nye måder at gå til livet på. Det krævede en længere snak, også om forhold, man ikke taler med ret mange andre om. Det samme gjorde timerne på Edvard Munch museet, hvor hans forsmåede kærlighed til Tulla Larsen gav føde til hele hans livslange produktion. Er vores kærlighedsliv af samme kaliber eller er nogen bare født til at udtrykke meget, mens vi andre blot lever? Man kan godt blive filosofisk og tænke stort, når man er tryg og tør, som man gør sammen med en veninde. Ellers kan det være svært at vove at tale om Munchs ¿Kys¿ fra 1897, hvor parrets ansigtstræk udviskes totalt i kysset. Det gør næsten ondt at se, eller gør det? Den store norske maler bjergtager os med sine helt egne farver, der især lever på særudstillingen med hans landskabsmalerier, der kører denne vinter. Vi bruger oceaner af minutter på at se på og snakke om, hvordan selv den blideste rosa bliver aggressiv under hans pensel. Der er meget vrede i mange mænd. Også i Norge. Vi møder ingen vrede og er glade, da vi samler os sammen for at tage afsked med Oslo. Højdepunkterne er de klassisk kulturelle og den smukke by i sollys, men det dybeste følelser er nået med nærværet. Det er godt at have en veninde. Og at tage sig tid til hende. Også i Oslo. { Turen til Norges hovedstad var arrangeret i samarbejde med Innovasjon Norge og VisitOslo.