Planteavl

Høster om søndagen

BRØNDERSLEV:Efter i mange år at have holdt høstaften vil Vildmosemuseet i Brønderslev flytte det til en søndag. Høstdagen bliver søndag 7. september, hvor der bliver sæsonafslutning. Der høstes traditionen tro med le, og kornet bindes op i neg på gammeldags vis. Sæsonen indledes med flaghejsning søndag 25. maj, hvor der bydes på forskellige aktiviteter. Levendegørelsen på museet sker lørdag 2. og søndag 3. august, og det sker i samarbejde med Husflidsforeningen for Jerslev og Omegn, Biavlerforeningen Vendsyssel samt Fjerkræavlerforeningen.