Planteavl

Høstfest og halloween

Til alle tider har mennesker i byerne og især ude på landet fejret de kirkelige og folkelige fester, når de indtraf i løbet af året. Det var nok mest karlene og pigerne ude på landet, der benyttede årstidens helligdage og begivenheder til at holde lidt sjov udendørs som indendørs.

Karl Maksten

Karl Maksten

På landet har en af årets største begivenheder altid været høsten, fordi dens udfald har været bestemmende for det daglige brød i det kommende år. Først var der tale om kornhøsten, senere kartoffel- og roehøsten. Uanset om høsten var ringe eller god, skulle der holdes høstfest rundt om på alle gårdene. Mange steder var det skik og brug, at man holdt høstfesten ude i den lade, hvor kornnegene var stablet op fra gulv til loft, men hvor logangen var gjort helt fri og fejet, så borde kunne stilles op og dækkes til fest. Op ad stakkene af neg kunne der være pyntet med bordpapir, og overalt var pyntet med efterårets farvestrålende blomster, asters og georginer og gyldenris. Den kirkelige fest blev som høstgudstjeneste holdt, når alle i sognet havde indhøstet, og sådan er det stadig mange steder. Det har altid været skik, at til høstgudstjenesten mødte alle op for på den måde at vise taknemlighed for det indhøstede og synge ”Ham takker alle vi med sang for alt, hvad han har givet”. Til høstgudstjenesten har mange steder hørt en offergang, hvor man under en lang salme vandrede op omkring alteret og lagde sin høst- og takkegave i en fremsat kurv. Det er blevet en festlig skik mange steder, at til høstgudstjenesten er ikke bare kirkerummet pyntet med efterårets blomster, og der er sat kornneg oppe i koret. Tillige kommer mange familier med alle tænkelige afgrøder fra mark og have og stiller kurve frem med æbler, pærer, blommer, agurker, græskar, gulerødder, kartofler, kål, tomater og måske bagte brød. Efter gudstjenesten bortsælges afgrøder og produkter uden for kirken. I disse år er der ved allehelgens tid dukket en skik op med udhulede græskar. Det engelske ord for allehelgensaften, 31. oktober, er halloween (egl. All Hallows Eve). Netop i år gjorde Københavns Tivoli i efterårsferien et stort nummer ud af halloween. Tivolis udsmykning var udelukkende græskar, en overflødighed af tusindvis af græskar. Skikken har naturligvis også noget at gøre med høsten. Halloween-dillen er kommet fra Amerika, hvor idéen med de udhulede græskar er overstået, netop inden hele USA’s høstfest, Thanksgiving Day, fejres fjerde torsdag i november. Ideen med udhulede afgrøder er slet ikke ny i Danmark. Længe før nogen her til lands havde hørt om eller set noget til udhulede græskar, havde børn og unge mennesker mange steder i Danmark i forbindelse med roehøsten i oktober og november fundet på at udhule store runkelroer og forsynet dem med mund- og øjenåbninger, så et tændt stearinlys kunne lyse ud gennem hullerne. Skikken med de udhulede runkelroer kender jeg tilbage fra 1930’erne, men allerede dengang var det en gammelkendt skik. Man satte de udhulede og lysende roer ude på trappestenen, ved indkørslen eller andre passende steder. Man brugte dem også til at forskrække folk med. De, der vil påstå, at halloween-dillen kan opfattes som en konkurrent til julemanden, må have et tidsproblem. Lyset i de udhulede græskar eller roer er udelukkende forbundet med høsten, og derfor burde der ikke forekomme noget sammenfald mellem græskarhovedet og julemanden. Fejring af høsten må være et overstået kapitel, når julepynt og julemand bliver aktuelle. At der rundt om i nogle stormagasiner forekommer juleudsmykning, samtidig med at man falbyder halloween-græskar, burde være en umulighed og er et urimeligt og misforstået sammenfald. Julepynt i oktober og det tidlige november må i bedste fald være forretningernes måde at genere kundernes tidsfornemmelse.