Høstfest på Bøgely

"Marken er mejet, og høet er høstet" .... Sådan sang beboere, Bøgelys Venner og personale på Plejecenter Bøgely, da der blev holdt høstfest torsdag den 22. september. Musiker Flemming Baade slog tonen an på sin harmonika, og så var festen i gang.

Efter 2 indledende sange, præsenterede kokken menuen. Grillmester Preben fra Hornum havde tidligere på dagen slået sit udekøkken op i Bøgelys gårdhave. Store Weber grill blev tændt, og duften af kød og kartofler bredte sig. Farverige salater var der også, lækre dressinger og varme flütes.

Gæsterne tog godt for sig af det hele, og desserten blev der også plads til. Mette fra køkkenet serverede en herlig svesketrifli - UHMM!

Under spisningen spillede og sang Flemming Baade, og der blev også sunget fællessange.

Beboerne på Bøgely roste borddækningen - aldrig havde man set så smukt pyntede borde - TAK!

Aftenen sluttede af med kaffe og med melodien "Skuld gammel venskaw rejn forgo". Plejecentrets beboere gik herefter hjem til deres lejligheder - en god aften var slut.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst