Høstfest på Enghaven for store og små

2. september 2002 08:00

Enghaven i Vrå holder lørdag 7. september sommerfest for institutionens børn og forældre. Tidligere år har mellem 150 og 200 børn og voksne deltaget i festlighederne. Eftermiddagen byder blandt andet på det muntre køkken, boldkast-konkurrence, fald-i-vandet-maskine og sækkeløb. Personalet optræder på slap line, og forældrene medbringer hjemmebag til et stor kaffebord. Desuden sælges der øl, vand, is og popcorn på pladsen. - Det er ikke en fest, vi skal tjene på, siger Ole Andreasen fra festudvalget. Han oplyser, at institutionen har valgt at lægge festen en uge senere end vanligt for at undgå at feste samtidig med Børnenes Jord. - Men samtidig skal festen ikke ligge for tidligt på året. Vi har en del nye børn og forældre, og de skal lige nå at falde til i huset, inden vi holder sommerfesten, tilføjer Ole Andreasen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...