Retspleje

Hold bøtte og snak sammen

Når følelserne flammer op, er det svært at være fornuftig, og en banal konflikt med naboen, eks-konen eller svigermor kan blive til ren krig, som ingen af parterne kan få standset. Men en konfliktrådgiver kan måske

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Man kan sagtens få sagt det, man gerne vil, uden at svine folk til med hårrejsende anklager. Foto: Colourbox

KØBENHAVN:En søster og en bror er blevet uvenner, og nu er kvinden og familien ikke inviteret med til nevøens konfirmation. Hun er ulykkelig og vred og opgivende. Et fraskilt par er kommet op at toppes, og hun synes, han er en idiot, som opdrager børnene forkert, og hvad skal hun gøre? Center for Konflikthåndtering på Frederiksberg møder et bredt udvalg af danskernes problemer med hinanden. Hver torsdag aften i et lille års tid har otte frivillige rådgivere taget imod folk, der kommer for at finde vej ud af en fastlåst situation. Én af rådgiverne er Lotte Boas, der til dagligt arbejder som økonom, men desuden har uddannet sig i konfliktløsning og mægling. - Man kan ikke gå igennem livet uden at ryge ud i konflikter. I masser af situationer er vi tvunget til at forholde os til mennesker, som vi ikke er enige med. Det kan være læreren i børnenes skole, andre forældre, naboer, eks-kæresten, som man har børn sammen med, ens søskende, kolleger og så videre. Når uenigheden bliver til konflikt, kan det være smerteligt og fylde sindssygt meget, siger Lotte Boas. De, der møder op på centeret, mener som regel, at alt er prøvet, og at der ikke er mere at stille op. Alligevel kan blot en times samtale være nok til, at folk føler, de kan komme videre. - Det, vi gør, er at brede konflikten ud og lave en slags landkort over, hvem der er med, hvad deres relationer er til hinanden, og hvordan det ser ud lige nu. Derefter retter vi blikket fremad og spørger, hvad folk gerne vil opnå, og hvilke muligheder de ser for det. Vores grundlæggende teori er nemlig, at mennesker selv er de bedste til at løse deres konflikter, siger Lotte Boas. Tossen ved siden af I Århus har man siden 2006 haft en gratis konfliktrådgivning baseret på frivillige som Betty Riget, der er pensioneret socialrådgiver. Hun mener, der er hårdt brug for at lære danskerne at blive bedre til at løse deres uoverensstemmelser i mindelighed, og én af metoderne er at få folk til at forsøge at sætte sig ind i, hvad modpartens følelser og tanker kunne være, og dernæst bestræbe sig på at føre en respektfuld samtale. - Hvis du ser på vores samfund lige nu, går det desværre den anden vej, synes jeg. Man kan blandt andet se det i trafikken, hvor folk opfører sig på en måde, man ikke ville have set for 20 år siden. Der er kommet mere fokus på mig og mit, og jeg vil og jeg skal. Men vi skal jo være her alle sammen, og derfor er det vigtigt, at man reagerer på en god måde. Betty Riget fra Århus og Lotte Boas fra Frederiksberg er helt enige om, at der naturligvis vil være konflikter, som ikke kan løses, og som man gør bedst i at gå væk fra. Som Lotte Boas siger: - Det er ikke altid, man kan nå hinanden, og vi lider ikke af sådan en pladderromantisk illusion om, at alle skal være venner og dyrke peace, love and understanding. Vores budskab er heller ikke, at konflikter bør undgås, for de virker som regel udviklende. Jeg tror, man ender med at blive enormt ensom og forhærdet, hvis man forsøger at gå væk fra alle splinter i skoene. Derfor synes jeg, det giver rigtigt god mening at vise folk, at der ofte er en mulighed for at få sagt det, man gerne vil, uden at svine den anden til med personlige anklager, som bare trapper konflikten op og fører til konfrontation og afvisning. Nogen må gøre noget De fleste frivillige konfliktrådgivere har været gennem et uddannelsesforløb på Center for Konfliktløsning i København. Her er det erfaringen, at danskere over en bred kam har det svært med konflikter. - Der er en tendens til at tænke: "Hvor kan jeg aflevere den, så den bliver ordnet?" På arbejdspladser er det for eksempel meget tydeligt, hvordan konflikter bankes højere op i systemet. Det samme kan ses i boligselskaber, hvor man forventer, at nogle andre må løse problemet, siger Jesper Bastholm Munk. Flere boligforeninger er af samme grund begyndt at bruge konfliktmæglere som Jesper Bastholm Munk, når gryden koger over. - Nabokonflikter er fast arbejde, og det er dér, du virkelig ser de sidste grusomheders taktik anvendt med brun sæbe på trappen og lim i nøglehullerne. Så bliver der indledt klagesager og inddraget advokater, som spørger efter beviser, og så skal flere naboer involveres, hvorefter konflikten optrappes endnu mere. Ofte findes der måske ingen juridisk løsning, og sagen må opgives, fordi det er påstand mod påstand. Men der er stadig det beskadigede naboskab tilbage, siger Jesper Bastholm Munk. Jo tidligere en konfliktrådgiver kommer ind i sagen, jo større er chancen for, at man finder en fredelig løsning, som alle kan enes om. - Vi forsøger at hjælpe folk med at nedtrappe konflikten, samtidig med at de stadig kan være tro mod det, de synes, er vigtigt. Det handler om at være fast på sagen og blød på personen, eller sagt på en anden måde: At gå efter bolden og ikke manden. Det nytter ikke kun at tale om din og min skyld, når det, vi skal, er at finde en løsning sammen, siger Jesper Bastholm Munk. Let's (not) sue them! Det er ikke kun de frivillige rådgivere på konfliktløsningscentrene, der kan hjælpe folk med at få bilagt en strid, før den for eksempel når i retten. Flere advokater tilbyder også mægling - såkaldt mediation - som et alternativ til stævninger og sagsanlæg. Én af foregangskvinderne på området er Pia Deleuran, der netop har fået Advokatsamfundets Fonds Hæderspris for sit arbejde med at udbrede mediation, så 400 ud af 5000 advokater nu mestrer mæglingskunsten. - Traditionelt forbinder man advokater med retssager. Men essensen af den juridiske profession er i mine øjne håndtering af konflikter. Derfor synes jeg, det er vigtigt at få udvidet vores repertoire, siger Pia Deleuran. Hun forklarer, at retssager både kan tage tid, være dyre, og ofte ikke ender med det resultat, man havde håbet på. - En advokat bør som udgangspunkt starte med at tale én ned. Sige "Jo, jeg vil da gerne udarbejde en stævning, men lade os lige gennemgå scenariet." Jeg har oplevet rigtigt mange gange, hvordan dialogen åbner op for nye muligheder, og det er jo egentlig common sense. Når man sætter sig ned og får ro på tingene i selskab med nogen, som ikke er fedtet ind i konflikten, så hjælper det til at tænke klart, siger Pia Deleuran, der ved siden af sin advokatvirksomhed er frivillig konfliktrådgiver i Frederiksberg. Her håber hun, at konfliktløsningens kunst med tiden kan udbredes til hele kommunen - både skoler, institutioner, boligforeninger og arbejdspladser. - Rent samfundsmæssigt ville det være fantastisk. Folk har godt af at vide, at de selv er handlekraftige. De kan faktisk godt. Det er jo dem, der er eksperterne i deres eget liv, siger Pia Deleuran. Undskyld, jeg er til klassisk I virkeligheden er det de færreste mennesker, der ønsker at være i konflikt med andre, og det er måske det allervigtigste grundlag for konfliktløsningen, lyder det fra både Århus og Frederiksberg. - De fleste vil gerne leve fredeligt med deres omgivelser - som regel også ham, der spiller høj musik i lejligheden nedenunder, siger Betty Riget fra Åben Konfliktrådgivning i Århus. Lotte Boas fra Frederiksberg forklarer, at kunsten i forhold til støjplageren er at kontrollere sin vrede. - Lad være med at gå i flere dage og blive mere og mere irriteret og til sidst skrive et arrigt brev. Gå ned med det samme og forklar venligt, hvorfor larmen generer dig. Du skal måske læse til eksamen, eller du arbejder om natten og skal sove om dagen. Spørg, om det er meget vigtigt for ham at have musikken så høj, eller om han kan skrue lidt ned. De fleste vil svare, at de slet ikke var klar over, det ku' høres så tydeligt, og at de nok skal dæmpe sig. Sådan reagerer de ikke, hvis du sviner dem til, siger Lotte Boas. Hun fortæller, at kvinden, der var kommet op at toppes med sin eks-mand om børneopdragelsen, fandt ud af, at de godt kunne have en fornuftig dialog, hvis hun holdt bebrejdelserne for sig selv og stillede ind på sagen. Og hvad angår de voksne søskende, som ikke længere talte sammen, fortæller Lotte Boas, at kvinden efter halvanden times sparring fik modet tilbage igen. - Hun sagde: "Måske sku' jeg ringe til min bror og høre, om vi skal gå en tur med hundene og tage en stille og rolig snak." Jeg forklarede hende, at hun var velkommen til at vende tilbage igen, men jeg har ikke hørt mere, så jeg håber, de fik det løst, siger Lotte Boas.