Hold fast i Fogh

NATO:Hver mand for sig og Gud med os alle, som nyliberalismens elefant siger, mens den danser mellem kyllingerne. Efter at have sluppet katastrofekapitalismens masseødelæggelsesvåben løs over landet hævdes Fogh nu at forsøge at redde sig over i en international toppost. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt over for udlandet. En mand, der er kendt for at høste, hvor han ikke har sået. En mand, der efterlader sig et land i kaos inden for alle samfundssektorer. Den ideologi, han står for, har skadet os langt mere end nogen terrorist har præsteret. Nej, vi vil ikke have Saddam igen. Heller ikke Fogh. Dér er ikke noget at komme efter. Det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved. At sætte den nyomvendte klimaforkæmper i spidsen for NATO, der alt taget i betragtning er miljøødelægger i verdensklasse, er for grotesk. Foghs aktivistiske indenrigspolitik har skabt en hidtil uset usikkerhed for den humane sikkerhed i dette land. Skulle han nu kunne fortsætte med en aktivistisk udenrigspolitik i verdens stærkeste militæralliance? Det vil være en katastrofe. Militær sikkerhed er benzin på bålet i forhold til de problemer, verden står over for, og som ikke kan løses med militære midler. Den største gave, vi for tiden kan give menneskeheden, er at beholde Fogh. Vi ligger, som vi har redt, men mon ikke vi efterhånden er blevet klare over de sidste årtiers fejltagelser og får fundet en værdig løsning på problemerne?