Hold fast

KRONE:Det er helt utroligt at høre de såkaldte eksperter, at nu skal vi endelig med i euroen. Nej, lad os for alt i verden beholde vores krone og den stabilitet, den forrige regering stod for, uanset om Marianne Jelved, Margrethe Vestager og måske Helle Thorning siger noget andet. Lad os holde os udenfor. Det tjener os bedst. Det, der kan bekymre, er de høje lønninger her i landet. I tv i går aftes var der en dansk slagteriarbejder, der får 191 kr. i timen, hvor en tysker, der laver det samme, får 65-70 kr. i timen. For at være i EU skulle vi være ens, men vi er så uens, som vi overhovedet kan være. Glem dette Cirkus EU. Lad os stå udenfor.