Mors

Hold godt fast i rattet: Det blæser meget

Vejdirektoratet fraråder kørsel med vindfølsomme køretøjer på flere broer

Sallingsundbroen - Vejdirektoratet fraråder kørsel med vindfølsomme køretøjer her. Arkivfoto

Sallingsundbroen - Vejdirektoratet fraråder kørsel med vindfølsomme køretøjer her. Arkivfoto

MORS:Det blæser en vældig vind ud fra sydvest her til aften - så skal du ud at køre, så gælder det om at holde godt fast i rattet.

Faktisk så godt fast, at Vejdirektoratet fraråder kørsel med vindfølsomme køretøjer på flere af de store broer i Danmark, blandt andet Sallingsundbroen mellem Salling og Mors. Almindelig trafik rådes til ikke at køre mere end 50 km/t på broen. På Sallingsundbroen forventes den kraftige blæst at holde sig helt til torsdag morgen.

Også på den nye Lillebæltsbro og på Øresundsbron frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer, men her forventes vinden at lægge sig i løbet af onsdag aften.

Og det er ikke kun på broerne, man skal passe på - på rute 34 mellem Skive og Herning er flere træer blæst omkuld og væltet ind over vejen. Så tag toppen af farten og hold godt øje med vejen, hvis du er ude at køre i de områder, hvor det blæser meget.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst