EMNER

Hold hovedet højt

I disse tider, hvor der nærmest ikke går en dag uden, at vi hører ordet krise, synes jeg, at det ville være på sin plads

KRISE:I disse tider, hvor der nærmest ikke går en dag uden, at vi hører ordet krise, synes jeg, at det ville være på sin plads at hive noget positivt frem fra en tid i Danmarkshistorien, hvor vi også stod over for en krise, selvom den måske ikke ligner den, vi står over for i dag. I oktober 1929 brød verden sammen. Aktiemarkedet på den amerikanske børs krakkede, og det fik store konsekvenser for resten af verden. Danmark blev kastet ud i stor arbejdsløshed med deraf følgende tvangsauktioner, og landbruget var i krise. Arbejdsmarkedet stod også over for en kæmpe konflikt. Arbejdsgiverne havde nemlig varslet en lockout, fordi arbejderne ikke ville acceptere en lønnedgang. Uroen bredte sig i lille Danmark, og krisen fortsatte som bekendt langt ind i 30’erne og 40’erne. Der var stort pres på de politiske partier fra både arbejderne og landbruget – de krævede en politisk løsning her og nu, der kunne hjælpe dem ud af den situation, de var havnet i. Dette var meget forsimplet forspillet til, at Stauning 29. januar 1933 kl. 10 indkaldte Venstre, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne selv, til en forhandling om en løsning af krisen. Forhandlingerne foregik i Staunings private lejlighed på Østerbro, Kanslergade 10. Udefra set så det vanskeligt ud, at skaffe et forlig hjem. Venstre, der dengang var klassiske liberalister, var grundlæggende i mod alt statslig indblanding. I kontrast hertil var Socialdemokraterne og De Radikale, der mente, at det var nødvendigt, at staten skulle træde til, hvis samfundet kom i problemer. Forhandlingerne var da også flere gange ved at gå i hårdknude og nåede sit klimaks ved tre-tiden, hvor det kom til at stort skænderi, og venstrefolkene rejste sig og tog sit overtøj og var ved at gå, da Stauning sagde til dem: ”Vi kan vel drikke et glas til afsked?”. Venstredelegationen accepterede indbydelsen, og en time senere, efter 18 timers forhandlinger, var forliget i hus, et forlig, der hjalp Danmark igennem den store verdenskrise. Forliget indeholdte bl.a. forbud mod strejker og lockout, landbruget blev imødegået med sænkelse af ejendomsskaterne, renten og fik støtte til afsætning af kød. Ligeledes blev stigende handelskonflikter med specielt England forhindret med en valutacentral og en devaluering af kronen, der betød, at danske varer blev mere konkurrencedygtige. Ikke mindst fik socialminister Steincke gennemført en socialreform, der udover at samle og forenkle den gældende lovgivning, indførte retsprincippet i stedet for som tidligere almisseprincippet. Selvom der også i dag kan være stor uenighed om de valgte instrumenter til at løse krisen, må man med stor ærbødighed lette hatten for datidens politikere, der hentede en stor sejr hjem, for det danske demokrati, for hvorom alting er, valgte Danmark ikke, ligesom Tyskland, at vælge en Hitler, der kom til magten samme dag, som Kanslergadeforliget blev indgået, men i stedet valgte vi at stykke et parlamentarisk kompromis sammen. Det kan måske virke langt væk fra den hverdag, vi har i dagens Danmark. Men de fleste økonomer er enige om, at risikoen for, at vi kommer ud i en af de største kriser, vi har set længe, er stor. I hvert fald vil vi måske blive nødt til at skære ned på tommerne på fladskærmen og stille os tilfreds med lidt færre ekstra goder i hverdagen. Men det betyder ikke, at vi skal miste gejsten og blive alt for negative. Det vil højst sandsynligt gøre krisen endnu værre end den er og ser ud til at blive. I stedet skal vi holde hovedet højt og have de sidste dage i januar 1933 i baghovedet, for det viser trods alt, at vi med hjælp fra et lille glas, (og der blev sagt lille, Løkke og Pind), at det er muligt for selv de mest uenige, at gå sammen, og blive enige om det bedst mulige kompromis i situationen, der alt andet lige, fik hjulpet Danmark på vej ud af krisen. Og ikke mindst er det en reminder om, at det nok skal gå alt sammen. Hvis de kunne dengang, så kan vi også i dag. MARTIN GREGERSEN (f. 1988) er student anno 2007. Tidligere cafeteriamedarbejder. Politisk nørd, sportsinteresseret og generelt optaget af det samfund, der omgiver ham.