Hold ikke dine ideer for dig selv

Man skal holde sine gode idéer og opfindelser tæt til kroppen. Eller?

Henrik Brorsen direktør, CONNECT Denmark, Kalkbrænderiløbskaj 6, 2100 København Ø.: UDVIKLING: Kim Christiansen, salgs- og marketingchef i Patent og Varemærkestyrelsen, har i forbindelse med en artikel bragt i forskellige medier (22.12.) påpeget, at man skal holde sine gode idéer og opfindelser tæt til kroppen. Det lyder umiddelbart rigtigt. Og dog. Hvis man har fået idéen til noget unikt, der kan patenteres. Så ja. Ellers er svaret et klokkeklart nej. Problemet med at holde idéen tæt til kroppen er, at den dårlige idé får lov til at leve alt for længe, eller man går glip af værdifuldt input, der kunne have gjort idéen endnu bedre. Når man har en idé, skal man derfor aktivt søge at få feedback og sparring. Én, to, tre. Nu kommer jeg! Sådan starter den gode gemmeleg altid. Men hvor er vennerne mon henne? Hvad nu, hvis man kunne få hjælp, mens man leder? Alle, der som barn har leget gemmeleg og oplevet at skulle lede meget længe, fordi de andre var rigtig godt gemt, ville takke ja til hjælpen med det samme. Denne logik glemmer man imidlertid, når man pludselig har fået en (god) idé. Alt for mange går i tænkeboks, hvor omverdenen lukkes ude og ingen hjælper med at lede. Og så begynder tiden ellers at gå. Nogle gange går der uger. Andre gange måneder og år. Først da viser man sin idé frem for verdenen. Det er imidlertid helt unødvendigt at vente så længe, da der er masser af feedback og sparring at få, som vil skærpe produktet, processerne, distributionen mm. Jamen, er der så ikke risiko, for at nogen stjæler ens idé? Nej! Andre har travlt nok med at håndtere egen karriere, familie, venner og fritid. De har altså hverken tiden eller ressourcerne til at starte din idé op. Populært sagt er det ikke ideen, der er værdifuld, det er evnen til at føre den ud i livet som er afgørende. Problemet med at holde idéen tæt til kroppen er, at man ender med at bruge alt for lang tid på at finpudse en idé, som man faktisk ikke ved, hvordan markedet vil tage imod. I en promille af tilfældene har man rent faktisk fået ideen. Fair nok. Selv Richard Branson og Mark Zuckerberg tilpasser deres ideer, velvidende at en idé, der er helt skæv, ikke trækker kunder til. Uden feedback ender man med en idé, der kun delvist rammer kundens behov. Det medfører, at noget, der kunne være blevet en fantastisk idé, lever et stille ubemærket liv, hvor potentialet ikke indfries. Samtidig er der er risiko for, at hvis man under udviklingen ikke har villet lytte til markedet, eksperter, venner eller kollegaer, så reagerer man ikke på signalerne fra markedet. Naboen eller konkurrenten der forstår signalerne, vil dreje på de rigtige knapper, og så er man ude af markedet. I opstartsfasen er nøglen til succes: spørg, spørg, spørg. Ideelt spørger man både potentielle kunder, venner, familie, kollegaer og eksperter. Uanset hvad man vælger at gøre, så spørg. Det er gennem dialog med andre, at man bliver helt skarp på, hvad ens produkt eller service er. Hvordan produktet eller servicen skal markedsføres. Hvordan processerne skal optimeres. Hvordan prissætningen skal være. Når man så kan se, at man har sat klodserne rigtigt sammen, kan man træde på speederen og accelerere sin idé. Tanken om at spørge andre gælder uanset om man får ideen til ens eget regi eller om man er ansat i en organisation. Hvis man skal have succes med sin ide skal den luftes, men skal finde ud af hvem der vil være med til at løfte ideen, også i ledelsen. Det er sværere at få sin ide stjålet af andre, hvis man fortæller om den til flere sider, for så vil alle kunne pege tilbage til kilden og anerkende hvor ideen kom fra oprindeligt. Det værste, der kan ske ved at spørge, er, at man hurtigt finder ud af, at det er en dårlig idé. Så kan man komme videre med den næste.