Hold kristendommen uden for valgkampen

DF-HAD:Ledende personer i Dansk Folkeparti har somme tider udtalt sig på en måde, der grænser til had rettet mod Islam. Det er på sin plads at minde om, at man støtter denne holdning ved at stemme på DF. Der er vist folk, der mener, at man støtter kristendommen ved at hade og forfølge andre religioner. Man kan finde talrige eksempler i historien, men det er naturligvis noget vrøvl. Kristendommen er historien om menneskets fald og forunderlige genrejsning, og den behøver ingen støtte. DF støtter sig i høj grad til almindelig frygt for det ukendte. Derfor: Vil du tillade dig selv at være behersket af frygt, når du går ind i boksen, eller vil du støtte dig til tanken om, at menneskene i hele verden er ens, i politisk forstand snart onde, snart gode, og du er selv et oplyst væsen, der med din stemme vil gavne både Danmark og verdens andre lande?