- Hold nallerne fra de små skoler!
300 mødte op til borgermøde i messecenter tirsdag aften
Opdateret 10. juni 2015 kl. 09:04
AARS: - Hold nallerne fra de små skoler i Vesthimmerland!
Budskabet til byrådet var ikke til at tage fejl af fra de 300, der tirsdag aften var mødt frem til borgermøde i messecentret i Aars efter der fornylig er udarbejdet en rapport, som lægger op til drastiske ændringer i skolestrukturen i kommunen.
Ønsket på mødet var klokkeklart: Små skoler, ja tak!
Rapporten er udarbejdet af 45 fagfolk og et gennemgående forslag er, at en række mindre skoler må lade livet, hvis politikerne skal finde de over 10 mio. kr., som er målet.
Men politikerne har altså bare at holde fingrene væk fra de mindste skoler, lød det igen og igen på borgermødet, som var indkaldt af kommunen selv.
Årsagen til sparekravet er, at antallet af børn falder drastisk. Prognoserne siger, at der om seks år vil være 600 skolebørn færre i kommunen.
Samtidig er kommunen presset på økonomien. Vesthimmerlands Kommune har det laveste beskatningsgrundlag i hele Danmark og samtidig falder befolkningstallet. Ikke nok med det: Vesthimmerland bruger sammenlignet med de øvrige kommuner i Nordjylland forholdsvis mange penge på sit skolevæsen. Kommunen har rigtig mange mindre skoler sammenlignet med andre kommuner i hele Danmark. Faktisk er det kun Samsø og Læsø, der har flere mindre skoler end Vesthimmerland.
Små skoler, tak
Disse faktuelle tal fik dog ikke de fremmødte borgere til at ryste på hånden. 99,99 procent af dem, der tog ordet var rørende enige om, at de små skoler skal bestå.
En af dem er Kim Dahl Nielsen fra Vestrup, der var mødt frem sammen med sin kone Mette.
Han frygter meget for, at Vestrup skole ryger i svinget. I hvert fald er den igen og igen nævnt som nedlægningskandidat i rapporten.
- Det er som om skolelukninger er den eneste vej frem for mange politikere. Det er åbenbart måden at få finansieret den der milliondyre omfartsvej syd om Aars, lød det efter borgermødet fra Kim Dahl Nielsen, der for få måneder siden flyttede med familien fra Farsø til Vestrup - netop fordi familien gerne vil have, at datteren Linea på fem et halvt år kommer i en lille skole.
- Linea kan ikke trives på en stor skole som den i Farsø, derfor flyttede vi. Nu står skolen i Vestrup så måske til at blive nedlagt. Hvis Vestrup Skole nedlægges, melder vi hende ind i en friskole. Der har været lidt snak i byen om at oprette en friskole, hvis politikerne nedlægger vores folkeskole.
- Men ellers kommer hun på friskolen i Haubro, lød det fra Kim Dahl Nielsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.