Hold nu fast i skattelettelser
Venstre vil have den vesthimmerlandske skat ned

Per Bisgaard håber meget, at hele byrådet vil være med til at sænke skatten næste år. Arkivfoto PressefotografLars Pauli
VESTHIMMERLAND:- Hold fast i den planlagte sænkning af skatten i Vesthimmerland næste år - det er meget afgørende.Meldingen kommer fra Venstres byrådsmedlem Per Bisgaard på baggrund af det regnskab for 2011, som byrådet netop har godkendt - og som viser gode takter i den vesthimmerlandske økonomi. Da 2011-regnskabet fornylig blev behandlet i byrådet, slog Per Bisgaard til lyd for, at det er meget, meget vigtigt at Vesthimmerland holder fast i, at skatten skal ned med 0,1 procent. Fra 27,2 procent til 27,1 procent. Vesthimmerland har nemlig den næsthøjeste skatteprocent i hele landet. Politikerne i Vesthimmerland er så småt startet op på at snakke 2013-budget selvom budgettet først skal vedtages i oktober. Den fremherskende holdning er, at skatten skal sænkes, men Per Bisgaard har hørt flere byrådskolleger trække lidt på det, når snakken falder på en sænkning af den høje vesthimmerlandske kommuneskat. - Jeg synes, det er altafgørende, at vi får kommuneskatten ned næste år, derfor nævnte jeg det også på byrådsmødet i forleden, og jeg håber meget, at der bliver holdt fast i skattelettelsen, når kommunens 2013-budget skal vedtages 15. oktober, siger Per Bisgaard til NORDJYSKE Medier.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.