Lokalpolitik

- Hold øje med borgmesterplaner

MULTI-KULTURHUS:I forbindelse med budgettet blev det besluttet, at der skal laves et multikulturhus på Nibe Skole. Sagenligger nu i byggeudvalget vedrørende skolerenovering af Nibe Skole - ved borgmester Jens Østergaard Madsen. Jeg er efterfølgende kommet i tvivl, om det snart bliver til noget. Multikulturhuset blev taget af dagsordenen i november, hvor formanden for børne og kulturudvalget, Jack Jensen (V), var mødeleder. Jeg håbede, borgmesteren ville sætte multikulturhuset på dagsordenen igen her på januar-mødet, men det er desværre ikke sket. Jeg er bange for, at borgmesteren gemmer sagen i et stykke tid, og så kommer med et fikst og færdig forslag, som vi bare skal tage stilling til. Jeg har talt med et par repræsentanter for mulige brugere af et multikulturhus, der også står lidt uforstående over for, hvad der sker i sagen. Jeg mener også ,det er på tide offentligheden får besked om, hvad der skal ske, og hvornår der eventuelt skal ske noget. Jeg kunne godt tænke mig, at det indeholdt eksempelvis arbejdende værksteder, hyggelige mødelokaler, cafemiljø, musik og dans. Vi må ikke glemme at de foreninger der bruger sundhedscentret i dag "måske" bliver nødt til at finde andre lokaler, hvis borgmesteren får held til at sælge det til andet formål. Jeg vil opfordre potentielle brugere af et multikulturhus i Nibe til at være vågne. Hvis vi eventuelt får lov til at være med til planlægningen, hvordan skal detb så se ud, og hvad det skal indeholde. Husk at melde jer på banen fra start, eller presse på for at det snart skal blive til noget, mens vi stadig selv kan bestemme.