Hold øje med landbrugsland

Regeringen har forelagt en strategi for ”grøn vækst”, der hævder at samtænke økonomi, natur og miljø. Strategien skal koste 13,5 milliarder kroner, så objektive mål for en succes er væsentlige. Der nævnes mange mål. Ingen er så enkle og let kontrollerbare af alle, som de her foreslåede.

Landbrugslandet forbinder jeg med harer, viber, agerhøns og bier. De fire arter hører til i et rigt landbrugsland. Ingen af dem er nævnt i rapporten. Deres overlevelse bør være en parameter, når man skal måle, hvor godt det går i landbrugslandet. Jagtudbyttet og dermed bestanden af harer og agerhøns er gået så kraftigt tilbage i de sidste 40 år, at udbyttet nu er nede på 10 pct. af, hvad der var i 40'erne og 50'erne. Danmarks Miljøundersøgelser skriver i en ny rapport, at det er fødemangel om sommeren, der begrænser såvel hare som agerhøne bestandene i det intensivt dyrkede agerland. De skriver også, at vibebestande siden 70'erne er gået tilbage med 70 pct. Bierne har det også dårligt. Forleden talte jeg med en biavler, der havde mistet 84 af 100 bifamilier i vinter. Ikke sært at Biavlsforeningen har spurgt miljøministeren, hvad der kan gøres for at forbedre biernes forhold i landbrugslandet. Nedgangen i bestandene for de fire arter er et tegn på, at det går rigtigt skidt i agerlandet. Hvad med at anvende bestandsstørrelserne for hare, agerhøne, vibe og bier som et objektivt mål for, om det er en sund ”grøn vækst”-strategi, som regeringen er ved at indføre? Anvendes de foreslåede arter, vil alle kunne være med til at konstatere, om tilbagegangen i naturindholdet omsider stoppes og om der startes en positiv udviklingen i landbrugslandet i en retning, der vil kunne benævnes ”Sund Grøn Vækst”. Tager du med jævne mellemrum den samme tur i gennem landbrugslandet, og noterer hvor mange harer, agerhøns, viber og bier du ser, så vil du kunne følge om den sunde vækst er begyndt. Er viljen til stede vil ændringerne for nogle arter ske i løbet af få måneder, mens de for andre vil tage år.