Aalborg

Hold saglig tone

"Glistrup er martyr", skriver Mogens Thykær 29.3. "Vi bliver alle ældre, og manden er måske syg, men det er i sit hoved. Han er besat af had til vores fremmede, som er bosat i Danmark". Det var noget af en smøre, denne hr. Thykær lægger for dagen. Jeg har nøjagtig samme mening som Mogens Glistrup om denne vanvittige besættelse af vort dejlige fædreland, som vi har været vidne til i alt, alt for mange år. Om jeg er syg i hovedet , mener jeg ikke, men målt med en Thykjærs-skala har jeg sikkert også et helbredsproblem. Men for at man kan debattere og få en god dialog i gang, er det altid et godt udgangspunkt at føre debatten i en saglig og fredelig tone. Her mangler du en hel del! Den flabede måde, du fører din debat på, er kun medvirkende til, at man får afsky for dig og venstrefløjen i øvrigt. Men vi kan jo alle gå over stregen. Steve Thomsen sekretær i Fremskridtspartiet i Aalborg, Ternevej 2, Aalborg, aalborg@frp.dk