Hold snor i skattepengene

Laurits Jacobsen, Sindal: Jeg vil gerne spørge om pensionistafkastskatten på 15 procent. Hvad nu, når jeg bliver 60 år og værdien af mine aktier og obligationer ikke er ret stor mere, får jeg så skatten igen? Lykketoft: Du kommer kun til at betale skat af en værditilvækst. Laurits Jacobsen: Jamen, det gør jeg jo hvert år, hvor jeg betaler 15 procent af det. Men hvad så, når det samlede resultat er negativt, så mente min bankmand, at jeg fik skatten tilbage. Lykketoft: Det er i hvert fald sådan, at hvis der kommer et underskud så kan du føre det frem mod efterfølgende skat. Det skal nok blive nogenlunde retfærdigt. Laurits Jacobsen: Jeg skal nok holde den i kort snor. Lykketoft: Ja, hold øje med os… Laurits Jacobsen: Jeg synes, det er for dårligt at de multinationale selskaber ikke betaler skat i Danmark. Lykketoft: Det synes jeg også. I virkeligheden lavede Ole Stavad en ganske udmærket lov, hvor man har mulighed for at gå ind og tilsidesætte de afregningspriser, som multinationale selskaber har ind over grænserne. Det kan man godt gøre. Det tror jeg, at vi har alle de nødvendige instrumenter til. Problemet er blot, at vi ikke har folkene, der kan hamle op med deres revisorer og advokater. Fordi denne regering fyrer dem, der kan hamle op med dem – i stedet for at ansætte dem, der kan gennemskue tingene. Det er en meget, meget dårlig forretnings for det danske samfund. Og det kan godt være, at du kan skælde selskaberne ud. For de betaler blot skatten, hvor den bliver opkrævet. Og hvis den ikke bliver opkrævet, så betaler de intet. Så det er en kamp mellem statskasser, hvor dem der er mest påståelige får pengene. Derfor skal vi investere i at det danske skattevæsen får de revisorer og advokater, der er tilstrækkeligt dygtige til at løse den her opgave, så de betaler skat efter reglerne.