EMNER

Hold tungen lige i munden, når du handler fladskærm

For år tilbage var det så enkelt, når man købte er fjernsynsapparat. De tekniske finesser var nemlig til at overse, og egentlig handlede det mest om hvilken type træ, apparatet var pakket ind i

En typisk annonce fra 1958 kunne f.eks. fortælle, at det nyeste Bravour TV817 havde en 17" skærm, beskyttelsesglas, som skånede tv-kiggernes øjne, at det var driftssikkert, havde rimelige dimensioner og at der kunne tilsluttes en ekstra højttaler. Sådan er det ikke længere. Når man kigger annoncer for de nye fladskærme, vrimler det med tekniske betegnelser, som det kan være endog meget svært for almindelige forbrugere at forholde sig til. Stort er godt - De fleste kunder har orienteret sig lidt på internettet, inden de kommer ind i forretningen, men der kommer også kunder, som ikke ved noget som helst om de nye tv-apparater, siger Kristjan Lange, der er indehaver af 2 tal i Jernbanegade i Hjørring. Han uddyber gerne de mange tekniske betegnelser - og erkender, at man også som forhandler må holde sig skarp og være om sig med at følge med i ny viden, når der kommer nye skærme på markedet. Men tiden fra dengang man ventede på den første sendemast, og derfor hverken solgte radioer eller fjernsyn - den kender han ikke. - Der er god gang i salget af fladskærme - og de skal være store. Til stuen køber de færreste under 32", faktisk har 40" overhalet salget af mindre skærme og oftere og oftere køber man både 46", 50" og endnu større, siger Kristjan Lange. Tidligere var det gennemsnitlige fjernsyn på 28", men de størrelser ryger i dag i køkkenet eller på børneværelserne. Brug den kritiske sans En af de ting, producenterne konkurrerer på, er kontrast. Og her skal forbrugerne virkelig tænke sig om. - Man burde kunne sammenligne de forskellige apparater, men det er simpelthen ikke muligt. Producenterne definerer kontrasten på så forskellige måder, at det er umuligt at sammenligne, siger Kristjan Lange, som opfordrer køberne til at snakke med ekspedienten - og selv kigge godt og grundigt på de forskellige skærme. - Eller læs i forbrugermagasinerne, som kan findes på internettet, siger han. MPEG2 eller MPEG4? Et af de begreber, der svirrer rundt i annoncerne, er om tv-apparatet er MPEG2 eller MPEG4. Begge apparater kan vise fine billeder, men man skal alligevel tænke sig lidt om. - Kort fortalt handler det om, at der om få år, og senest i 2012 for de licensbetalte kanaler, skiftes komprimeringsalgoritme for de digitale signaler. Vil man sikre sig i forhold til dette, bør man allerede i dag vælge MPEG4, siger Kristjan Lange. Han slår dog fast, at der ikke bliver tale om, at forbrugere med et MPEG2-apparat bliver nødt til at udskifte deres fladskærm til den tid. - Man vil altid kunne klare tingene med en boks, der retter signalet til. Men sådan en koster selvfølgelig lidt penge - og den fylder, siger han. HD-TV er fremtiden Der siges og skrives også meget om HD-TV og full HD-TV, som står for High Definition-TV. - Det betyder, at et fjernsyn har et bestemt antal pixels - og teorien er, at jo flere der er af dem, desto bedre billede, siger Kristjan Lange, som også her opfordrer forbrugerne til at slå lidt koldt vand i blodet. Flere pixels er nemlig ikke automatisk lig med bedre billede. Ofte kan man ikke se forskel på selve opløsningen, og det der gør det ene apparat bedre end det andet, kan ikke nødvendigvis læses på specifikationerne. - HD-TV vil være fremtiden. I øjeblikket er udbuddet af TV-kanaler, der sender i HD dog begrænset - men der kommer løbende flere til, siger Kristjan Lange. - Ud med DVD'en Også DVD-afspillerne er i spil, når man skal købe nyt - de er ganske enkelt på vej ud af markedet. I stedet skal forbrugerne vænne os til det nye medie, Blue Ray, som kan lagre langt mere information end DVD-skiverne. - Det er ligesom dengang slaget stod mellem VHS og Betamax i 1980'erne. - Men kampen er nu afgjort, og det medie, der var konkurrende til Blue Ray, HD-DVD, findes ikke længere. Så lige nu er den næste generations DVD-medie klar - og det er Blue Ray, der bliver fremtiden, siger Kristjan Lange. 8000-10.0000 kr. I dag kan man købe fladskærme til meget små penge - og måske endda være så heldig, at kvaliteten også er nogenlunde god. - Men hvis man vil være sikker på at få en ordentlig kvalitet, skal man betale 8000-10.000 kr. Så får man et godt mellemklassefjernsyn på 32", siger Kristjan Lange, som spår, at det prisniveau vil holde i et godt stykke tid. - Kvaliteten vil stige, mens prisen vil ligge stabilt, spår han. Fremtidens fladskærme - Hvis man kigger på to konkurrende producenters topmodeller, er de i bund og grund meget ens - og der er et enormt udvalg. Så det handler om at man gør sig klart, hvilke behov man har, siger Kristjan Lange, som spår at billederne vil blive bedre og bedre de kommende år. - Og når teknikken er så vidt, at det ikke bliver bedre i forhold til det menneskelige øje, vil skærmene bliver tyndere og bruge mindre og mindre strøm, siger han. - Allerede nu er der TV med harddiske i, således at TV'et selv kan gemme programmerne, eller man kan pause live udsendelser og se dem tidsforskudt. Også integrationen med hjemmets øvrige elektronik er under udvikling, og nu ser vi de første TV med indbygget netværk komme på markedet, siger Kristjan Lange, som glæder sig til at følge udviklingen de kommende år, hvor der helt sikkert vil komme endnu mere intelligent forbrugerelektronik, der kan gøre hverdagen lidt nemmere.