Holdbar - men retfærdig

I de sidste 10 år har vi ikke oplevet andet end svigt på integrationsområdet, fordi DF har gang på gang har trumfet strammere regler igennem. Det er forrykt og usolidarisk at gøre mennesker op i point. Vi kan ikke lukke porten til Danmark for en veluddannet ingeniør fra Indien, fordi ægtefællen ikke er højtuddannet. VKO's omdiskuterede pointsystem for udlændinge skal afskaffes.

Regeringen vil i stedet arbejde for en udlændingepolitik, der samler i stedet for at splitte. Danmark står over for alvorlige udfordringer på integrationsområdet som følge af de stramme krav for familiesammenføring. Velfungerende familier rammes af reglerne, erhvervslivet mister potentielle kvalificerede arbejdere fra udlandet og integrationen halter hos de udlændinge, der allerede er i Danmark. Vi skal have fokus på at integrere frem for at lukke grænsen af. Afskaffelsen af 24-årsreglen og pointsystemet skal gå hånd i hånd med en bedre danskundervisning. Alt for mange udlændinge har svært ved at blive en del af arbejdsmarkedet i Danmark på grund af manglende undervisning i det danske sprog. Det skal og må vi gøre bedre. Det samme skal indsatsen mod problemerne i det udsatte boligområder. Ved at arbejde sammen i stedet for at modarbejde udlændinge i Danmark kan vi opnå et velfungerende integrationssystem, der samler familier frem for at splitte dem. Der er tale om en holdbar, men retfærdig udlændingepolitik, der har til formål at fremme integrationen i Danmark og komme centrale problemer på integrationsområdet til livs.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.