Holddannelser et varmt emne i forhandlinger om folkeskolen

Skolevæsen 8. oktober 2002 08:00

København, mandag /ritzau/ Efter hvilke principper skal der kunne laves holddannelser i folkeskolen? På hvilke klassetrin? Hvor længe? Og efter hvilke pædagogiske principper? Mulighederne for at give skolen flere alternativer for at lave holddannelser stod øverst på dagsordenen, da seks politiske partier mandag fortsatte deres forhandlinger om et nyt forlig for folkeskolen. - Det bevæger sig i den rigtige retning, sagde Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Frank Jensen, da han forlod mødet på undervisningsminister Ulla Tørnæs' kontor. - Vi er kommet et væsentligt skridt videre i bestræbelserne på at forny folkeskolen og styrke fagligheden, konstaterede ministeren selv. - Det er væsentligt, at regeringen på de to seneste møder har vist vilje til at komme oppositionen i møde. Nu ved parterne omsider, hvor vi har hinanden, sagde Aage Frandsen fra Socialistisk Folkeparti. Ifølge den radikale ordfører, Marianne Jelved, drejer det sig nu om at finde ind til kernen i spørgsmålet om holddannelser. Det var hendes fornemmelse, "at når det kommer til stykket, er uenigheden ikke så stor". - Når læreren i dag inddeler sine elever i grupper, sker det oftest ved at samle dygtige og mindre dygtige elever. Det er god pædagogik for begge parter, og det drejer sig nu om, at vi på linje med dette eksempel skal finde den rette ånd og den rette tankegang, før vi formulerer det her og gør det til hverdag i folkeskolen, sagde Marianne Jelved. Ifølge Frank Jensen bør der ikke træffes bestemmelser om holddannelse inden skoleåret, dannelsen må ikke udstrækkes til at vare hele skoleåret, og den må ikke bruges til at sortere svage elever fra. - Vi drøfter en grænse, som måske ligger på tre måneder. I den periode kan lærerne eksempelvis give elever, der har problemer med matematik, et "brush up", anførte Frank Jensen. Forhandlingerne genoptages fredag. Da kommer dagsordenen bl.a. til at indeholde det konservative forslag om de såkaldt bindende læseplaner, som partiet vægter så højt, at det står i regeringsgrundlaget. Blandt de øvrige emner, der indgår i forhandlingerne, kan nævnes muligheden for at lade pædagoger undervise på de tidlige klassetrin samt det socialdemokratiske forslag om et særligt løft til skoler, hvis bygninger og materialer er nedslidte, ligesom nogle af dem ligger i socialt belastede områder og derfor må løse en række opgaver ud over den egentlige undervisning. Hvis dette og andre forslag fra oppositionen skal realiseres, kan det kun ske ved at tilføre skolen flere midler via finansloven. Dansk Folkepartis Louise Frevert kunne ikke tilslutte sig den beherskede optimisme, der prægede hovedparten af forhandlerne. - Jeg er bange for, at regeringen i sin iver for at opnå et bredt forlig kan komme til at udhule sin egen politik. Det sker, hvis den går på kompromis med markante sager som holddannelse og læseplaner, fastslog hun. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...