Holddelt skole er forbudt

Hadsunds fremtidssikring på kant med loven

AALBORG:Når kommunerne i denne tid skal forholde sig til den rummelige folkeskole for at begrænse udgifterne til specialundervisning og udskillelse af børn fra normalskolen, er det et spørgsmål, om man er på kant med loven som f. eks. i Hadsund. Her har kommunen bevilget 25 pct. ekstra i midler til holddannelser, og det må man ikke. Dermed er man på vej til den kursusopdelte folkeskole, og forbudt i den danske helhedsskole. Holddannelser er lovlige i form af kortere kurser i f. eks. brøkregning eller intensiv læsning i en kortere periode, men aldrig i et år ad gangen i henhold til folkeskoleloven og styrelsesvedtægten. Såvel Marianne Jelved (R) som Frank Jensen (S) var fyr og flamme, da formanden for Østhimmerlands Lærerkreds, Johnny Lorentsen rejste et spørgsmål, som han ikke havde kunnet få svar på fra ministeriet på debatmødet på Aalborg Seminarium. - Du må gerne henvise til mig, lød svaret fra Marianne Jelved. Frank Jensen var lige så hurtigt på banen: Skriv et brev til en af os, så skal vi tage det op. Selv om det ikke blev nævnt direkte på mødet, er det Hadsund Kommune, der er på tale og en kommunal beslutning om at tilføre Hadsund Skole 25 pct. ekstra midler til specialundervisning. Det er ordet holddannalese, der skaber opmærksomhed. misforståelse Ifølge Lars Roest, ny skoleleder for Hadsund Skole, som fra næste år flytter i nyt byggeri med plads til 900 elever efter en sammenlægning med Visborg Skole, har ingen af parterne forstået et muk. De 25 pct. i ekstra midler er tilsigtet specialundervisning, som skolen selv kan forvalte. Der er ikke tale om holddannelser for et år ad gangen, men om hold efter behov for bl. a. lille Katrine, som kan have godt af at styrke sine læsefærdigheder gennem ekstra motorisk træning i en periode, mens hun kan følge den øvrige klasse i det meste af tiden. - Jeg er imidlertid enig med Johnny Lorentsen så langt, at bruges bevillingen til personalebesparelser, er der grund til uro, siger Lars Roest. Han henviser hermed til, at kommuner i en sparetid kan føle sig fristet til at holde såkaldte amtsbørn, børn med behov for vidtgående specialundervisningstilbud - pris: 185.000 kr. pr. år - i de hjemlige kommuneskoler. Hvis det er tilfældet, og de skal rummes i begrebet "den rummelige folkeskole", er han bekymret. Indtil videre opfatter han den kommunale bevilling som en anden måde at tackle problemerne i den økonomisk selvforvaltende folkeskole. Tidligere var det PPR, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, der satte normen for tilbud. Var der i budgettet ikke råd til fem ekstra timer til en elev, måtte man nøjes med fire. Nu er det den enkelte skole, der forvalter timerne og pengene, siger han.