Holder det?

K-R-SAMARBEJDE:Det var dog noget af en udmelding: At Radikale og Konservative er i reelle forlovelsesforhandlinger kommer godt nok bag på mig. Man siger herude i samfundet, at i et parforhold trives modsætninger bedst - men alligevel! Det er store mundfulde, de to partier har indtaget - og bliver særdeles svære at sluge og fordøje. Ikke for at være pessimistisk her i parrets første store forelskelse - men jeg tror på sigt, at et samarbejde vil blive uhyre vanskeligt - og et brud allerede er under opsejling, inden den første eufori er overstået. Dertil er de politiske budskaber hver især for forskellige. Men ok! Det er modigt og vovet - og skulle det lykkedes, vil jeg da glædes - trods alt - over, at den blokpolitik, som vi har set de sidste ti år, er under afvikling.