Holder VK ord?

Regeringen har uendelig travlt med at fremmane billeder af, at Socialdemokraterne udsteder tomme løfter. Det må jo være, fordi regeringen er kendetegnet af stor ordholdenhed - eller hvad?

Børnepasning 12. september 2011 06:00

Lad os ud af et stort katalog kort teste bare ét af regeringens løfter - at man ville gøre op med det voksende antal lukkedage i daginstitutioner. Løftet blev udstedt i 2007 under regeringens stort opreklamerede kvalitetsreform: Nu skulle der gøres op med de løsrevne lukkedage, og daginstitutionerne skulle naturligvis skal have en åbningstid der matcher forældre og arbejdsmarkedets behov. Hvordan er det så gået i de fire år, siden løftet blev udstedt? Man kunne også på nudansk spørge: Hvordan synes I selv det går? En stor undersøgelse fra Projekt Børnepasning, dokumenterer bl.a. at åbningstiderne til stadighed beskæres - og at antallet af lukkedage ikke er under afvikling - tværtimod. Bare ét eksempel fra undersøgelsen illustrerer udviklingen: I 2010 var der 22 pct. af kommunerne, der havde 15 eller flere lukkedage - i 2011 er tallet vokset til 43 pct. af kommunerne, der har flere end 15 lukkedage. Alle klager over det: Arbejdsgivere der har stressede medarbejdere - og familier der kæmper for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Så tomme løfter - og udvikling, der går i den stik modsatte retning af, hvad man lover - det er der nok af fra den siddende VK-regering. Daginstitutionerne og deres tilstrækkelige åbningstider, er en helt afgørende faktor for et velfungerede erhvervsliv, for uddannelsesinstitutioner - og småbørnsfamiliers trivsel. Kort og godt: vi har ikke brug for mere tom retorik - og løfter udstedt i gummichecks. Handling - og forandring, det er hvad der skal il. Det vil jeg arbejde for!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...