Fodbold

Holdindsats gav sejr til Team Midtfjord

FODBOLD: En gedigen holdinsats sikrede søndag Team Midtfjords serie 4-hold sejren på hjemmebane md rækkens nummer tre, Kvik, der blev besejret 4-1 efter 1-1 ved pausen. Team Midtfjord fik en ønskestart på kampen, da man kom foran allerede da der var spillet to minutter på en lang aflevering fremover, som Henrik Toft scorede på. Kvik fik udlignet da der var spillet 35 minutter på et mål, der lugtede noget af off-side. Hjemmeholdet fik fra anden halvlegs start godt greb om kampen og kom foran 2-1 på et straffespark begået af gæsternes målmand. Straffesparket blev sikkert udnyttet af Thomas Lund. Herefter skulle gæsterne i offensiven, for at få point med hjem, men et virkelig godt kæmpende hjemmehold klarede flot frisag og afgjorde kampen definitivt efter 36 minutter på et godt gennemspillet kontraangreb, der sluttede ved Kevin Hansen, som scorede til 3-1. Der gik blot fire minutter mere inden kampens sidste scoring kom - og igen på et kontraangreb, der gjorde Anders Green til målscorer. Træner Allan Kristensen roste efter kampen alle spillere for en stor indsats.