Lokalpolitik

Holdning bag handskerne

En nøgen kvindekrop. Målmandshandsker. En måde at gøre opmærksom på sig selv, når man så brændende vil vælges ind og engagere sig i lokalpolitik. Kvinden bag, politiker Signe Friis, savner større engagement hos andre unge, og mener at ungdomsorganisation

AALBORG:Bedstemoren har den hængende i gangen. Resten af Danmarks befolkning har stiftet bekendtskab med den. Faktisk har den gået sin gang verden over. Valgplakaten. En afklædt Signe Friis, der som blot 19-årig stillede op til byrådsvalg, på et billede af sig selv… iført målmandshandsker. Hun blev valgt ind. Mod alle odds. Billedet var ikke hendes eget forslag. Det kom derimod fra hendes udvalg. Men det var hendes egen beslutning at gøre det. Præcis som alt andet i den nu 20-årige politiker Signe Friis' liv. Siden hun var lille, har forældrene lagt op til selvstændig stillingtagen. Eksempelvis at hun som tre-årig selv skulle tage stilling til, hvad hun ville have at spise. At kunne reflektere over mulighederne. Signe Friis lyser op: - Mine forældre er altid gået meget op i at tage stilling. Det kunne være til de mest simple ting. Vi blev trænet op til at skulle have selvstændig holdning. Engagementet gløder. Grundpillen er ideologier og verdens mangfoldige historie. Historiebøger er blevet endevendt og ved siden af det politiske arbejde studerer hun idéhistorie på Århus Universitet. Interessen for historie og politik har altid været der, og Signe Friis meldte sig ind i Venstre bare 13 år gammel. - Jeg havde ikke mange venner, der delte min interesse for politik på det tidspunkt. De synes ikke lige, det var det vildt hotte og trendy. Men der var jo masser af unge i Venstres Ungdom. Man føler sig ikke alene, bare fordi man interesserer sig for politik, understreger Signe Friis. Hun kan godt forstå, at politik kan virke kedeligt og svært overskueligt. Men mener, at unge skal gøre mere ud af at komme i politiske ungdomsorganisationer og snuse til miljøet. Eller på anden måde søge information. - De unge får jo deres viden gennem pressen om politik, og derfor kan det være svært for dem at tage stilling. Man kan dog prøve selv at gøre en indsats. Læse partiernes hjemmesider og den ideologi der ligger bag, opfordrer hun og fortsætter: - De politiske organisationer kunne nu også være bedre til at hverve unge. De er ikke gode nok. Det er dét med, at det ikke bare er tørt stof. Man kan sagtens hygge sig. Men det er selvfølgelig stadig politikken, der er det primære. Selv synes hun, at det meste politik er interessant. Og hun bruger uden at blinke 40-50 timer om ugen på by- og amtsrådsarbejde. Hun indrømmer dog, at det kan kamme en smule over indimellem. - Jeg sad en fredag aften og læste på et kort over "særligt følsomme landbrugsområder" og faldt i søvn over det! Det kom pludselig til mig, hvad jeg sad og lavede fredag aften, og så gik jeg i byen! Trods stor aldersspredning i parti, by- og amtsrådgrupperne, føler hun sig godt tilpas, og humoren nedbryder nogle af barriererne. Sidst, da pensionsalderen blev diskuteret i Amtsrådet, hvor flere medlemmer har rundet de 60 år: - Jeg konstaterede, at pensionsalderen i hvert fald ikke er indført i vores gruppe, og den bliver så besvaret med, at jeg vist skal være glad for, at man ikke skal være 21 for at stemme. Signe Friis er sikker på at hendes indsats har gjort en forskel. - Der er blevet diskuteret mere ideologi i byrådet, efter jeg er kommet til, og det er positivt. Jeg taler ikke kun de unges sag, men kommer naturligvis med et andet syn på sagerne på grund af min alder. - Jeg bliver også irriteret, hvis folk siger: Sådan plejer vi at gøre. Det kan jeg ikke bruge til noget. Jeg er simpelthen ikke en del af "det-plejer-vi-at-gøre". Hvilket hendes valgplakat er vidne om. Om der kommer endnu en opsigstvækkende plakat til næste valg, er endnu ikke afgjort. - Jeg har ikke besluttet mig for, om jeg stiller op igen. Man ofrer jo en masse ting. Studiemiljø blandt andet. Ved næste valg er jeg 23 og skal lige afgøre med mig selv, hvad jeg egentlig vil. Og for at komme tilbage til den banebrydende valgplakat: Hun har ikke fortrudt et sekund. Og familien har taget det med sindsro. - Selv min bedstemor. Første gang den blev vist på TV Nord, zoomede de ind på min kavalergang, og jeg tænkte: Nå, der døde min bedstemor. Hun ser altid TV Nord. Men hun ringede og spurgte, om jeg ikke havde glemt at give hende en plakat! Hun fik en, og den hænger i gangen endnu.