Håndbold

Holdspil, der holder..

Jølby, Galtrup, Hvidbjerg, Glyngøre, Durup, Roslev, Jebjerg, Breum, Thy, Snedsted, Sejerslev og Nykøbing ¿ det er alt sammen lokaliteter på Mors, i Salling og Thy, hvor man udover den lokale Focus-købmand, Brugs og pizzabutik kan finde en idrætshal.

Hver påske afholdes en ungdomsturnering i håndbold i disse haller - arrangeret af de lokale klubber på Mors. Der deltager henved 150 hold fra klubber lige fra Nørrebro i øst til Thisted i vest, Horne i nord og til Tønder mod syd. Håndboldspillerne tilbringer fridagene med at varme op, tape skader, drikke vand, spille kampe, skælde ud på dommerne, spise kage, varme op igen og spille flere kampe og spise aftensmad og gå i bad og snakke, gå i Legeland, spille kort og sove lidt i de respektive klasselokaler på skolerne; og trænerne lægger taktikken, råber på spillerne, forsøger at følge en taktik, tjekker kampprogrammer, bustider og spisetider og skælder til tider også lidt ud på dommerne. Sådan kan man tilbringe påskedagene. Og hvad kan man lære af det? tænker de ikke-håndboldaktive læsere måske. Var det ikke bedre at se gode film, læse bøger eller gå en tur og spille et spil ludo? Jo, selvfølgelig kunne man mene det. Det er jo alt sammen ganske udmærkede og gode aktiviteter til helligdage og fridage, men samtidig med at håndboldspillerne (og det gælder jo alle holdspillere hvad enten det nu er et holdspil med bold eller et holdspil omkring teater eller musik) kan vinde kampe, point og præmier, så får de (forhåbentlig) også noget andet med sig. Holdspil af enhver art giver en række kompetencer, der er uvurderlige i såvel uddannelseslivet som i arbejdslivet. Man lærer eksempelvis noget om: 1. Det gælder om at være forberedt på opgaven. Når man skal møde et andet hold, så skal man være klar, være udsovet, have spist ordentligt, og man skal varme op, så det på ingen måde er forberedelsen, der kikser, hvis modstanderne er bedst. Når man har forberedt sig såvel fysisk som mentalt, så er man også indstillet på opgaven og kan koncentrere sig om det, der skal gøres. Koncentration er godt. 2. Man skal arbejde sammen for at løse en opgave. Det nytter ikke noget, at en enkelt eller to melder sig ud af kampen eller laver deres eget taktiske oplæg. Skal man vinde, så må man være enige om taktikken. Måske kan den diskuteres inden og undervejs (skal der mandsopdækkes, skal der skydes fra fløjen først og fremmest, hvilke systemer skal bruges), men når først kampen er i gang, så må træneren tage en beslutning, som spillerne skal følge. Alt andet er noget rod. 3. Man må stille sig realistiske mål. Man skal ikke blive skuffet og give op, hvis man taber de indledende kampe. Måske er holdet ikke til mere, måske skal målene først og fremmest være langsigtede og rettet mod, at det er sjovt for alle at spille med, at det gælder om at få alle på scoringslisten, at det gælder om at score mindst fem mål mod de kommende vindere og at spillerne hver især og som hold bliver bedre. Ingen er ikke forpligtet udover egne evner. Man må lære at tackle nederlag. 4. Enhver må bidrage med det, han eller hun er bedst til. Man skal ikke forvente, at alle kan blive topscorere. For nogle er det en succes, at man ikke laver tekniske fejl, andre kan der forventes mere af. Enhver må bidrage med vilje, engagement og de evner, der nu engang er. Går man efter ovennævnte, så er succesen jo ikke, at holdet hver gang kommer på podiet til præmieoverrækkelsen. Så er det en succes, når alle har lært mere, når kampene er spillet og når bussen kører hjemad. Og der skal også være nogen, der sætter humør på holdet mellem kampene. I Breum, Jølby, Hvidbjerg, Sundsøre og Snedsted kunne spillerne glæde sig over at have lært en hel masse om, hvordan man som holdspiller altid skal forsøge at gøre hinanden gode fremfor at fokusere på sig selv, at man til tider skal indrette sig efter andre og fælles regler, at man sagtens kan mere end ens forældre tror (eksempelvis stå tidligt op tre dage i træk i sin ferie ¿ uden brok, og at man kan spise den mad, der bliver serveret, og at man kan klare sig uden mobiltelefon i flere dage i træk), at man selv skal bidrage til at have det sjovt, at man skal rydde op efter sig selv, og at det er utrolig meget sjovere at være med i et aktivt fritidsliv fremfor at sidde i sofaen i dagevis. Og ledere og trænere kunne nok engang konstatere, at det er usandsynlig anstrengende at være ¿på¿ i fire dage i træk. At man sover betydelig bedre i sin egen seng end på en madras i et klasselokale vidste de fleste jo i forvejen, men den slags må man jo tage med, når alt er baseret på frivilligt foreningsarbejde. Lønnen er (udover de t-shirts, træningsdragter og point, holdet måtte vinde) at spillerne er nået længere end forrige år, at spillerne er sjove og hyggelige at være sammen med, at man ikke behøver at skælde ud, og at det er motiverende, at alle arbejder efter samme mål. Jølby, Sundsøre, Durup, Hvidbjerg, Galtrup, Breum og Roslev er absolut et besøg værd i påskedagene. [ Bodil Christensen bor i Horne og er seminarielærer på Aalborg Seminarium, underviser i dansk, læreruddannet for mange (mange) år siden, efterskolelærer i mange (mange) år, ungdomstræner i Horne KFUM, særdeles rutineret højre fløj på Horne KFUM¿s 2. divisionshold i håndbold.