Holdt fængsling hemmelig

EMNER 26. september 2007 06:00

{ FREDERIKSSUND: Politiet i Frederikssund har hemmeligholdt fængslingen af en formodet brandstifter fra Asserbo. Den sigtede fik tirsdag sin varetægtsfængsling forlænget med 14 dage. Personen blev første gang stillet for en dommer og fængslet 24. august. I den mellemliggende periode har politiet flere gange svaret nej på spørgsmålet om, hvorvidt der er rejst en sigtelse for branden, der hensatte flere beboere i livsfare. - Det gjorde vi af hensyn til efterforskningen, siger vicepolitikommissær Steffen Thomsen. Branden brød ud 12. juli i kælderen på Den Gamle Købmandsgård på Nyvej. Syv beboere i to lejligheder på 1. sal kom i livsfare, men det lykkedes dem at slippe ud. Samtidig udbrændte fem erhvervslejemål i ejendommen./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...