Hole in One ved seniorgolf

30 friske seniorer fra Mandagssvingerne i Sindal Golfklub mødte op hos kollegerne i Jammerbugtens Golfklub for at spille årets anden venskabsmatch.

Michael Christiansen
Finn Jensen (tv.) modtager af Folmer Møller den obligatoriske Hole in One-præmie - en flaske whisky sponseret af Tandlæge Klavs Krogh.
Golf 15. september 2011 00:15

JBG kunne trods omkring 70 aktive seniorgolfere denne gang kun stille med 33 spillere, så på den måde var holdene ret lige. Mandagssvingerne havde pokalen med, og den fik lov til at blive stående i Fjerritslev. De 15 bedste score fra hver klub talte med i den endelige opgørelse. Sindal scorede 376, mens JBG klarede 435. Gennemsnitsscoren for JBG-spillerne var 29 og for Sindal-spillerne 25. - Der var gunstart, og vi startede ud på 16 huller. Inden starten blev scorekortene delt ud og holdene kaldt frem. Vejret var fint indtil kl. ca. 13, hvor det desværre begyndte at regne, men alle kom nogenlunde tørskoede i hus inden vi kunne sætte os til bords i restauranten kl. ca. 1430, fortæller Folmer Møller, formand i den lokale seniorklub. Sindals vindere var Jonna Barkholt (33), fulgt af Knud Vestergaard (29) Knud Christensen (29). Nærmest hul for damer kom Gurli Skrejborg 3,36 m. JBG`s vindere var Evan Helledie (35) fulgt af Birger Jensen (33) og Dion Konnerup (33). Nærmest hul for herrer på hul 3 blev Finn Jensen, JBG, der lavede et Hole in One. Efter præmieoverrækkelsen fik Finn Jensen overrakt den obligatoriske flaske Whisky, sponsoreret af tandlæge Klavs Krogh. - Traditionen tro blev flasken sendt rundt sammen med små bægere, så Finn kunne skåle med os. Han blev hyldet af alle med en stor klapsalve. Det skal bemærkes, at der ikke var mange dråber tilbage i flasken, da den havde været raden rundt, afslører Folmer Møller.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...