Sport

Holgersson får karantæne

Fodboldens disciplinærinstans straffer AaB-stopperen for et albuestød i kampen mod Brøndby

Markus Holgersson (th.) har fået karantæne. Arkivfoto: Henning Bagger / Scanpix

Markus Holgersson (th.) har fået karantæne. Arkivfoto: Henning Bagger / Scanpix

AALBORG:Markus Holgersson skal afsone karantæne i de to kommende kampe mod Lyngby og Viborg. Fodboldens disciplinærinstans har onsdag straffet AaB-stopperen for et albuestød mod Christian "Greko" Jakobsen i søndagens superligakamp mod Brøndby på NORDJYSKE Arena.

- Fodboldens disciplinærinstans har gennemgået tv-optagelserne af episoden, og instansen finder, at Markus Holgersson i episoden gør sig skyldig i en adfærd, der i alvorlig grad er voldsom, lyder det i afgørelsen.

- Man kan anfægte vilkårligheden af, hvornår en specifik situation tages op til vurdering af Fodboldens disciplinærinstans, men vi respekterer afgørelsen og tager den til efterretning, siger sportsdirektør Allan Gaarde til AaB’s hjemmeside.

Mads Agesen fra Randers FC, der sparkede Mathias Tauber i kronjydernes seneste kamp Lyngby, er også blevet tildelt to karantænedage.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst