Sport

Holgersson: Lidt for naivt

AaB’s svenske styrmand var ikke helt tilfreds med testkampen mod Silkeborg

Markus Holgersson i aktion mod Silkeborg. Foto: Bente Poder

Markus Holgersson i aktion mod Silkeborg. Foto: Bente Poder

AALBORG:AaB spillede 2-2 mod Silkeborg i den sidste test, før superligasæsonen begynder. Det var et resultat, som efterlod aalborgensernes nye svenske styrmand, Markus Holgersson, med blandede følelser.

- Det trækker klart ned, at de scorede to mål på baggrund af omstillinger. Først på et hjørnespark, som de fik, fordi vi tabte bolden på midten, og dernæst på et mislykket forsøg på at slå en lang bold, hvor vi forsømte at lukke dem ned bagefter, siger forsvarsspilleren.

AaB scorede sine mål på henholdsvis et langskud og et direkte frispark, men i det etablerede spil kunne svenskeren godt ønske sig forbedringer.

- Vi var lidt for naive i vores pasningsspil. Vi spillede i perioder for simpelt, hvor vi skulle have lagt tingene op på et højere niveau. Men det er en balance, for samtidig åbner man op for omstillinger, siger Markus Holgersson.

Han er dog ikke i tvivl om, at AaB nok skal være der, når AC Horsens står på den anden banehalvdel i superligapremieren 17. juli.

- Vi føler os klar nu, men man kan selvfølgelig altid lægge lidt mere på. Vi skal komme lidt mere ind i duellerne, spille mere i dybden og blive bedre til at lukke af for deres omstillinger, lyder analysen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst