Hollænder giver dansker og feltet baghjul i Giro Rosa

Annemiek van Vleuten var suveræn på bjergenkeltstart i kvindernes Giro Rosa. Cecilie Uttrup er nummer syv.

Ritzau
Danske Cecilie Uttrup vandt DM i enkeltstart for nylig. I øjeblikket deltager hun i Giro Rosa, som er kvindernes udgave af Giro d'Italia. Foto: Marit Hommedal/Ritzau Scanpix
Cykelsport 12. juli 2018 20:07

Den danske cykelrytter Cecilie Uttrup måtte ligesom resten af feltet kigge langt efter vinderen på 7. etape i Giro Rosa torsdag.

Løbet er kvindernes udgave af Giro d'Italia, og her ligger danskeren fra Cervelo-Biglia-holdet samlet på en syvendeplads efter etapen.

Den bød på en bjergrig enkeltstart på 15 kilometer, og her var hollandske Annemiek van Vleuten fra Mitchelton-Scott helt suveræn.

Den 35-årige hollænder brugte 46 minutter og 7 sekunder på etapen, og nummer to på etapen var 2 minutter og 28 sekunder efter.

Det var 22-årige Cecilie Uttrups holdkammerat Ashleigh Moolman.

Cecilie Uttrup blev nummer otte på etapen 4 minutter og 5 sekunder efter Annemiek van Vleuten, der også fører i den samlede stilling.

Her er Uttrup 4 minutter og 39 sekunder efter.

Løbet består af i alt ti etaper.

Cecilie Uttrup vandt for nylig DM i enkeltstart for tredje år i træk.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...