Holland markerede 20-årsdag for første homobryllup

I 2021 - 20 år efter historisk vielse - er ægteskaber mellem to af samme køn kun lovligt i 29 lande.

En gigantisk kage i en af Amsterdams kanaler var et af indslagne, da byen markerede 20-årsdagen for verdens første legale ægteskab for to af samme køn.

En gigantisk kage i en af Amsterdams kanaler var et af indslagne, da byen markerede 20-årsdagen for verdens første legale ægteskab for to af samme køn.

AMSTERDAM:For 20 år siden skrev Holland historie, da det som det første land i verden vedtog en lov, der giver homoseksuelle mulighed for at indgå ægteskab og giver par af samme køn ret til at adoptere børn.

Det var den 1. april i 2001, at Holland indførte verdens mest vidtgående lovgivning, når det gælder anerkendelse af homoseksuelles rettigheder.

Det første par, som nød godt af loven, var Gert Kasteel og Dolf Pasker. Sammen med tre andre homoseksuelle par markerede de 20-årsdagen torsdag.

Siden deres vielse er der blevet indgået flere end 18.000 ægteskaber mellem to af samme køn i Holland. Flest mellem kvinder, nemlig - 53 procent. 400 homoægteskaber ender hvert år i skilsmisse. Det viser den hollandske statistik.

Årsdagen bliver i Amsterdam markeret med et digitalt symposium, samt en såkaldt "regnbuetur" mellem 20 forskellige steder i byen, der har spillet en rolle i kampen for homoseksuelles rettigheder.

- Der er stadig grund til bekymring, fordi ligestilling ikke er ensbetydende med, at man får samme behandling, skriver byen på de kommunale hjemmesider.

I 2021 er ægteskaber mellem to af samme køn lovligt i 29 lande, hovedsageligt i Vesteuropa.

I Asien er Taiwan det eneste land, som tillader det, i Afrika står Sydafrika alene.

Til sammen er det omkring 1,2 milliarder mennesker - omkring 15 procent af verdens befolkning - der bor i lande, hvor homoseksuelle har lov til at gifte sig.

Jessica Stern i den internationale aktivistgruppe OutRight Action International, fremhæver, at omkring 70 lande fortsat forbyder ikke bare ægteskaber, men forhold mellem to personer af samme køn.

- Der er uden tvivl sket store fremskridt, men der er fortsat lang vej at gå, siger hun. Hun påpeger, at Polen og andre østeuropæiske lande stadig ikke tillader ægteskaber mellem to af samme køn.

Flere vesteuropæiske lande, deriblandt Italien og Grækenland tillader partnerskab mellem to af samme køn, men ikke ægteskab.

I USA er forandringerne sket meget gradvis. Massachusetts blev den første delstat, som åbnede for ægteskaber for to af samme køn i 2004, men det var først i 2015, at en dom fra Højesteret bekræftede, at dette skulle være lov i hele landet.

Der er omkring 513.000 ægtepar af samme køn i USA, viser en opgørelse fra Californiens universitet, UCLA. /ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.