Holland vil bremse omikronspredning med nedlukning

På grund af omikron er der ikke nogen vej uden om en nedlukning, siger Hollands premierminister.

Holland vil indføre en nedlukning fra søndag morgen for at begrænse en ventet stigning i antallet af coronatilfælde på grund af omikronvarianten.

Det siger premierminister Mark Rutte på et pressemøde lørdag aften.

- Holland lukker ned igen. Dette er uundgåeligt på grund af den femte bølge, der kommer som følge af omikronvarianten, siger Rutte.

Han oplyser blandt andet, at alle skoler skal lukke 20. december.

Derudover vil man blandt andet lukke barer og restauranter fra 19. december.

Der lukkes også for butikker, der vurderes ikke at være essentielle.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.