Homer for nutidsmennesker

Grækenland 20. september 2002 08:00

I dag udsender Gyldendals Forlag en ny fordanskning af Homers "Odysséen". Denne nøgterne konstatering dækker over, hvad man nok kan kalde en kulturhistorisk begivenhed. For tre år siden kom en tilsvarende nyoversættelse af Homers "Iliaden", og med udsendelsen af den nye "Odysseen" har Christian Wilsters legendariske Homer-oversættelser efter mere end 160 års forløb fået en afløser. Det var i 1830'erne, at Wilster oversatte de to store klassiske digte, og selv om andre oversættere har været på banen, er det hans versioner, der er slået igennem som de "rigtige" på dansk grund. Generation efter generation af gymnasiaster har lært dem at kende. Men nu træder afløseren til. Det er Århus-professoren, dr. phil. Otto Steen Due, der har nyoversat de to digte, og da hans "Iliaden" kom i 1999, fik han megen ros for den. Det vil han givetvis også få for sin udgave af "Odysseen". Udsendelsen af den går ikke stille af. Værket er forsynet med illustrationer af kunstneren Peter Brandes, og Statens Museum for Kunst i København arrangerer en udstilling om Odysséen, Peter Brandes og Homer. I forbindelse med udstillingen holdes en række oplæsninger, der ledsages af ny dansk musik. Og også på Aarhus Universitet bliver der oplæsning af Odysseen. I kulturhistorien optræder Iliaden og Odysseen nærmest som et tvillingepar, selv om man ikke véd særlig meget med sikkerhed om deres oprindelse. Ligesom tilfældet var med hans "Iliade", har Otto Steen Due skrevet en "ledsager til Homers Odyssé", dvs. en selvstændig bog i tilknytning til oversættelsen af det store digt, og i disse "ledsagere" kan man læse, hvad den moderne forskning har fundet frem til om Homer og hans digtning. Man véd ikke, hvem "Homer" var, og gennem tiderne har de lærde skændtes om, hvorvidt det egentlig er samme person, der har digtet både Odysséen og Iliaden. Gennem sit arbejde med oversættelserne er Otto Steen Due dog - som han skriver - blevet "mere og mere overbevist om, at der bag de to digte står to ophavsmænd, der er forskellige i temperament, livssyn og livserfaring, kunstnerisk målsætning og praksis". I øvrigt er digtene blevet overleveret mundtligt fra slægtled til slægtled, indtil "Homer" i store træk gav dem i den form, hvori vi kender dem i dag. De udspringer af et mangfoldigt mytestof omkring den såkaldte trojanske krig, som vi heller ikke kan sige noget om med sikkerhed, men som menes at have fundet sted i 1200- eller 1100-tallet f.Kr. De fleste forskere mener i dag, at "Iliaden" stammer fra omkring 700 f.Kr. og "Odysseen" fra ca. 675 f.Kr. "Iliaden" fortæller om grækernes ti-årige felttog mod Troja i Lilleasien og deres sluttelige, dyrt betalte sejr. Blandt de græske helte var kong Odysseus, en overmåde snedig herre, der fik idéen til den træhest ("den trojanske hest"), som skaffede grækerne sejren. Hans eventyrlige hjemrejse, som ligeledes varede ti år, skildres i Odysseen. Otto Steen Due kalder "Iliaden" en stor tragedie. - Det går alle sørgeligt enten allerede i digtet eller i dets videre perspektiv, siger han. Derimod mener han, at "Odysseen" er en komedie i den forstand, at den ender lykkeligt for helten og ilde for skurkene. Odysseus' hjemfart er fuld af fantastiske hændelser, hvori guder og sære væsener og mærkelige folkeslag er indblandet. Odysseus har lagt sig ud med havets gud, Poseidon, der forfølger ham med storme og andet ondt. Til gengæld får han hjælp af gudinden Athene. Omsider når han hjem til sin borg på øen Ithaka, hvor hans hustru, Penelope, trofast venter på ham - men trofastheden besværliggøres af, at en flok frække bejlere har slået sig ned i borgen og plager hende voldsomt. Da Odysseus omsider når frem, gør han kål på bejlerne og forenes med sin Penelope, og således ender alt lykkeligt, sådan som Otto Steen Due siger det. Han har i sin oversættelse fulgt samme principper, som gamle Wilster engang formulerede sådan: "At gjengive Digtet poetisk, i en naturlig og folkelig Tone, på reent og ugræsk Dansk og i lette velklingende Hexametre (Homers versemål)". Trods alle Wilsters dyder som oversætter er hans sprog dog efterhånden præget af tidens tand. Den "naturlige og folkelige" tone kan i dag være svær at finde. Men nu kan vi møde den i Otto Steen Dues nyoversættelse. Som når han lader en af de frække bejlere udråbe: "Bessefar, væk fra den dør, hvis du ikke vil ha' dig en røvtur! / Altså skrub af med det vons! Der er øretæver i luften!" /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...