Lokalpolitik

Homo Hjørringgensis

Homo Hjørringgensis bør være navnet på en ny stenskulptur placeret på Springvandspladsen i eftermiddagsskyggen af Codanhus.

Figuren skal forestille en siddende person, med benene trukket halvt op til kroppen. Panden skal hvile på knæene som er omfavnet af armene i afmagt. Granitfiguren bør være kommunes sidste skulpturindkøb, da andre kerneopgaver herefter prioriteres før kultur. Figuren skal tjene som en skamstøtte og daglig påmindelse til chefgruppe, direktører og politikere om egen uformåen og deres skabelse af "3 års natten", nemlig den seneste byrådsperiode. Skamstøtten skal minde om, at de mennesker der har brug for den kommunale hjælp har førsteprioritet. At før sig selv som politiker kommer borgeren og specielt den svage borger. At syge mennesker skal behandles af arbejdsmarkedssystemet, så de ikke ender på kontanthjælp når de er berettiget til pension eller flexjob. Fraværet af omsorg for de psykisk syge, misbrugerne og de skæve eksistenser i det hele taget, er et fremtrædende træk ved Hjørring Kommune. Folk kan i årevis bo alene, trave op og ned af byens hovedstrøg i afmagt eller stå og drikke op af den samme bænk hver dag, uden at de modtager den fornødne hjælp. Skulle den potentielt farlige en dag eksplodere, er det jo godt, at systemets mænd kan finde håndvasken selv i mørke. Vi har et system, der skulle hjælpe og samle børn og unge op, hvis deres velfærd er truet. Dette system kan dårligt passe på sig selv. Socialrådgivere flygter, stillingerne kan ikke genbesættes fordi arbejdsvilkårene er horrible. Sociale sager er så lang tid under vejs, at de automatisk lukker ned inden man kommer i gang. Kommer man i gang bliver akutte sager først aktiveret efter måneder. Økonomi har førsteprioritet, herefter kommer barnets behov. Resultatet er derfor ofte skuffende middelmådigt. Det er vigtigt, at de sorte moderigtige jakker med de bløde fingre og de indforståede håndtryk, ikke prioriterer deres eget kontormøblement frem for deres ansattes velbefindende. Ligeledes er det vigtigt, at man nu får ryddet op i et lederpanel der tydeligvis er blevet intellektuelt overmatchet ved kommunesammenlægningen og får skabt nogle arbejdsmiljøer, der er tålelige for manden på gulvet. Vi har et byråd, der sparer på ældre, handicappede, deres hjælpemidler og deres opholdssteder. Vi har et byråd, der sløvt og passivt iagttager tingenes afsporing. Man accepterer uden antydning af flovhed, at flere kommunale forvaltninger ikke udfylder deres opgave i forhold til borgerne. Det normale er, at politikerne tager systemet i forsvar overfor borgerne. I stedet burde man være borgernes vagthund i forhold til en stor, selvretfærdig, "fejlfri" og knusende kolos. Dette som billede på en administration der som hovedformål har sin egen opretholdelse. Politisk er der behov for mennesker der tør tage ansvar, tør ændre og bedre. Samtidig efterspørges folk, der kan sætte sig ud over den interne misforståelse, at forholdet mellem politikere internt og deres forhold til det højere embedsværk skal bygge på en "feel good" filosofi. Den syge, den truede, den svage og den underprivilegerede medborger bør altid komme først. Det har dette byråd glemt i deres iver efter at maksimere egne individuelle fordele. Enhver førtidspensionist, sygedagpengemodtager eller kontanthjælpsmodtager oplever ved kontakt med kommunen mistænkeliggørelse og insinuerende adfærd. En af de få ting, kommunen klarer så glimrende. Husk at overholde reglerne. Er der sket ændringer i dine forhold, meddel os det eller vi straffer dig. Du er en potentiel social bedrager, vi holder øje med dig. Det er daglig kost for denne gruppe mennesker i deres kontakt med kommunen. Brev eller "lønsedler" der følger altid trusler med. Hvis embedsmænd og politikere indenfor området skulle stille de samme krav til sig selv, måtte mange tage deres tøj og gå. Såkaldt ansvarlige embedsmænd er ansvarsfrie, de gør dagligt masser af fejl, de tages indimellem i at tale usandt og deres generelle kendetegn er tabte ankesager. På trods af det, sidder de år efter år, fortsætter med at lave de samme faglige fejl og hæve den automatisk voksende hyre. Dette for et arbejde der desværre er ansvarsfrit og konsekvensløst, for dem selv. Der er desværre stadig i 2009 stor forskel på Hjørrings kommunale elite og Jørgen Hattemager.