Filmanmeldelse

Homo i hemmelighed: Filmen har fokus på masser af kærlighed, ømhed og tolerance

Efter at have set "Love, Simon" får man en følelse af, at verden kan være et godt sted, hvis vi vil det nok og opfører os ordentligt overfor hinanden

Simon er i lang tid alene i sin hemmelighed.

Simon er i lang tid alene i sin hemmelighed.

suzanne.tram@nordjyske.dk

FILM: "Love, Simon"

Næsten som at blive bragt tilbage til ungdommen igen. Den ungdom der er så fuld af forvirrede følelser, formålsløse fordomme - og frihed til at fare helt vild og handle, så man opnår det modsatte af hensigten, og man tror, verden går under, hvis man ikke kan holde masken eller bliver afsløret i at være usikker på, hvem man er, og hvordan man skal komme gennem et helt liv.

"Love, Simon" er en såkaldt ungdomsfilm, men det er faktisk både lidt uretfærdigt og misvisende. Rigtigt voksne bør også se den. Fordi budskabet er det enkle, men vigtige, at det selv i vores tid kan være svært at være homoseksuel. Og sådan skal det ikke være.

I USA elsker de filmen. Så meget at flere kendis-bøsser i en række store byer har købt hele forestillinger og inviteret hvem som helst i biografen for at se "Love, Simon".

Simon Spier er en plaget 17-årig med gode venskaber og en skøn velfungerende familie funderet på kærlighed, humor og sammenhold. Men Simon har et så forpint udtryk i øjnene, at man får ondt i maven. Simon har en hemmelighed så stor, at han næsten ikke trækker vejret. Som hans mor siger, da hemmeligheden ikke længere er hemmelig - du har holdt vejret uden at ånde ordentlig ud i flere år, nu kan du puste ud, min dreng.

Perfekt familie med værdierne i orden.

Perfekt familie med værdierne i orden.

Simon Spier er bøsse. Det har han selv vidst, siden han var 13 år. Hans far virker ikke umiddelbart begejstret for er- og bekendelsen, men virkeligheden er, at den meget maskuline tidligere quarterback skal have tilløb til at bekende for Simon, hvor ulykkelig han er over ikke at have set sin søns seksualitet, men i stedet har fyret den ene idiotiske vits om piger af efter den anden. Fire års spildt samvær, græder faderen, da han endelig kan få lukket op.

Simon er elev i high school. Det er fester og liv og glade dage med en underliggende tone af utryghed og mismod, fordi Simon og hans venner er på sidste år, og livet derefter virker truende og usikkert for de unge.

På skolen er også en Martin, der slet ikke kan score piger, fordi han er irriterende højrøstet, selvhævdende, nørdet og uden situationsfornemmelse. Alt sammen hans måde at være i sin usikkerhed på.

Han får ved en fejl kendskab til Simons mail-korrespondance med "Blue" - en ukendt ung bøsse med dæknavn, der også famler forvirret rundt i det nye univers, der er hans, efter at han har fortalt sin jødiske far, at han er homoseksuel men endnu ikke kan overskue, at resten af verden også skal vide det.

Simon og Blue udvikler en inderlighed, fortrolighed og ømhed i deres korrespondance, så det er helt på sin plads at tale om stor forelskelse og stærke følelser. Deraf filmens undertitel - "Alle har fortjent en fantastisk kærlighedshistorie". De to afslører dog aldrig deres sande identiteter for hinanden.

Gode venner har Simon - også da hans homoseksualitet bliver kendt.

Gode venner har Simon - også da hans homoseksualitet bliver kendt.

Simons homoseksualitet slipper ud ved en uheldig tildragelse, og alle på skolen får travlt med at enten at håne og mobbe Simon, eller, som hans nærmeste venner, at få ondt af sig selv, fordi Simon i sin iver efter at undslippe afpresning, har foretaget sig noget i forhold til vennerne, der isoleret set ikke er i orden, men i kategorien - nød bryder alle regler.

Nick Robinson, der spiller Simon Spier, tidligere "Jurassic World", er meget overbevisende og bevægende med et udtryk og kropssprog, så man tror på ham og mærker ham. De øvrige figurer er stillads under hans karakter, men fungerer sødt og kærligt.

icon

"Love, Simon" er en film, der vil noget. Den vil fortælle sit publikum, at det ikke må være så problematisk for unge homoseksuelle at springe ud.

De må ikke føle sig anderledes og forkerte. Og der er en fin scene, hvor Simons venner illuderer at skulle springe ud som heteroseksuelle over for deres venner og familie. Det er et godt billede på, hvor håbløst det er, at det ikke er lige så meget i orden og uproblematisk at være homoseksuel som heteroseksuel.

Historien om Simon er enkel, men foldes flot ud. Med overbevisende gode og finurlige replikker og med mange budskaber og sandheder sendt afsted med stor præcision. F.eks. siger Simon på et tidspunkt, da hans hemmelige liv som bøsse er afsløret:

- Omvæltninger er anstrengende.

Den enkle sætning indrammer hele filmen.

Alt for længe lidt uden for den boble, som fællesskabet med venner er.

Alt for længe lidt uden for den boble, som fællesskabet med venner er.

Men historien er også flot fortalt med fokus på store idealer og store følelser og masser af kærlighed, ømhed og tolerance - sådan som virkeligheden burde være.

Det oprigtigt følte budskab bærer filmen hjem. Der er latter og tårer undervejs. For det er filmens balance - der siges og sker sjove ting, samtidigt med, at man mærker Simons smerte som sin egen, fordi han spiller så godt.

Om Simon møder Blue ude i virkeligheden, skal vi ikke afsløre. Men det er en ærlig film, man bliver optimistisk og lidt glad af at se. Man forlader biografen med en følelse af, at verden kan være et godt sted, hvis vi vil det nok og opfører os ordentligt overfor hinanden uden skelen til om, man er homoseksuel, jøde, sort eller noget helt andet.

"Love, Simon" 

  • USA, 2018
  • Instruktør: Greg Berlanti
  • En time og 49 minutter, tilladt for alle
  • Danmarkspremiere i dag.

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.