Homogenisering giver ubalance

Laktose er sukkerstoffet i mælk, som skal nedbrydes under fordøjelsen. Dertil bruger vi et enzym, der hedder laktase. Produktionen af laktase påbegyndes allerede i fosterstadiet og er på sit højeste kort efter fødslen. Overstiger laktosemængden (mælkesukker) laktasekapaciteten i tyndtarmen, kan mælkesukkeret ikke nedbrydes og fortsætter ufordøjet til tyktarmen.

Den normale bakterieflora her reagerer på dette ved at sætte en gæringsproces i gang af mælkesukkeret, som omdannes til gas, kuldioxid og mælkesyre. Følelsen af oppustethed opstår, og gas, kramper eller tynd mave kan være resultetet . Undersøgelser har påvist, at flertallet af mennesker er ude af stand til at fordøje laktose. Mellem 2 og 4 års alderen sker der hos flertallet en reduktion af laktasemængden i tyndtarmen - dette sker forøvrigt hos de fleste pattedyr kort efter afvænning fra diegivningen. Den hårde maskinbehandling af mælken under homogeniseringen knuser fedtkuglerne så meget, at det er meget let for fedtet at trænge ind i lymfesystemet. Den ekstra belastning på dette udrensningssystem kan være en af årsagerne til mange ubalancer, bl.a. mellemørebetændelser, allergier, åreforkalkning og fedme. Mennesker fordøjer yoghurt og visse ostetyper (emmentaler, cheddar og gedeost) bedre end andre mælkeprodukter, da der under fremstillingsprocessen tilsættes bakteriekulturer. Mennesket er i øvrigt det eneste pattedyr, der indtager mælkeprodukter fra andre dyr som voksen.