Hongkongs vælgere kan kun stemme på Kina-loyale kandidater
Valget til Hongkongs parlament er søndag gået i gang, men styret i Kina har mindsket vælgernes indflydelse.
Hong Kong Election Vincent Yu/Ritzau Scanpix
Valgstederne i Hongkong er søndag lokal tid åbnet til det første parlamentsvalg, siden Kina beordrede ændringer i byens valgsystem.
Kun kandidater, som er loyale over for Kinas kommunistiske styre i Beijing, har mulighed for at stille op til valget til Hongkongs lovgivende forsamling.
Antallet af pladser i parlamentet er udvidet til 90 fra 70, men kun 20 af forsamlingens medlemmer bliver valgt direkte. Tidligere blev halvdelen af kandidaterne valgt direkte af vælgerne.
Af de øvrige 70 pladser bliver 40 udpeget af en valgkomité, mens de resterende 30 pladser bliver valgt af interesseorganisationer for eksempelvis erhvervs- og handelslivet. Historisk har de udvist loyalitet over for styret i Kina.
Det skriver det britiske medie BBC.
Observatører forventer en begrænset deltagelse ved søndagens valg.
De begrunder det med, at mange indbyggere i millionbyen har opgivet håbet om demokratiske ændringer, efter at Hongkongs myndigheder, der støttes af Kina, i sommeren 2019 slog hårdt ned på prodemokratiske bevægelser.
Hongkong blev tidligere kontrolleret af Storbritannien, men blev i 1997 overdraget til Kina efter princippet "et land, to systemer".
Det giver byen visse demokratiske frihedsrettigheder, som ingen andre områder af Kina har.
Deriblandt retten til at vælge sit eget miniparlament, Det Lovgivende Råd.
Medlemmer bliver valgt for en periode på fire år, og rådet har betydelig magt og indflydelse ifølge BBC.
Ud over at vedtage nye love eller ændre eksisterende skal rådet også godkende budgetter og skatter samt godkende udnævnelse af dommere til de højeste retsinstanser.
I marts besluttede styret i Kina at ændre valgsystemet, så alle kandidater til Det Lovgivende Råd skal godkendes af forskellige udvalg.
Det gør det nemmere at forhindre kandidater, som vurderes at være kritiske over for Kina, i at stille op.
Lo Kin-hei, der er formand for det største oppositionsparti, siger, at det er "umuligt" for partiet at bane vej for kandidater på grund af de besværligheder og det pres, de stilles over for.
Kina har også indført en kontroversiel sikkerhedslov, der gør det nemmere at retsforfølge og straffe personer, som er fortalere for demokratiske rettigheder.
Siden loven trådte i kraft i sommeren 2020, er snesevis af aktivister blevet anholdt. Mange af dem er idømt fængselsstraffe.
Flere aktivister, deriblandt den markante og i øjeblikket fængslede Joshua Wong, er blevet nægtet at stille op til søndagens valg.
/ritzau/
