Honning giver flere arbejdspladser i Tårs

TÅRS: Humorbarometeret stod på ekstra højt i industrikvarteret i Tårs i går eftermiddags. Ikke kun fordi weekenden stod for døren, men mest af alt, fordi byens store virksomheder, Scandic Food A/S kunne indvie en spritny afdeling. Scandic Food, der indtil nu er mest kendt for sin marmeladeproduktion, udvider nemlig nu produktionen i Tårs til også at omfatte honning og andre søde sager. Og det er søde nyheder for Hjørring i mere end én forstand. Udvidelse betyder nemlig flere arbejdspladser til Hjørring Kommune. Indtil videre omkring 15, men man forventer, at det ikke stopper med det. SHC