Fjerritslev

Honningen blev høstet

Årets første høst er mindre og senere end normalt

Mange var mødt op for at se, hvordan man høster biernes honning. Privatfoto
Mange var mødt op for at se, hvordan man høster biernes honning. Privatfoto

FJERRITSLEV: Det var et helt fantastisk sommervejr, da årets første høst af honning skulle i hus.

- Bierne fløj lystigt omkring og registrerede knap nok, at vi tog deres honning, fordi de havde travlt med at hente nektar ind fra blomsterne til ny honning, siger Peter Nielsen fra Hanherreds Biavlerforening.

Mange børn var med til honninghøsten på Oddevej i Klim, og ifølge Peter Nielsen det er altid en fornøjelse at se og høre, hvad de tænker, når det gælder bier.

- Nogle kommer jo med frygten for at blive stukket af en bi, men når først de står ved staderne, er der mindst 1000 spørgsmål og alle glemmer, at de egentlig er lidt bange for bierne, siger Peter Nielsen. Der er nu heller ikke grund til at være bange. Honningbien stikker kun, hvis den bliver truet eller klemt. Og der blev vist heller ikke uddelt nogen bistik på dagen.

Børnene var flittige til at skrælle honningtavlerne, så de blev klar til honningslyngen.

Dagens højdepunkt - ja faktisk hele biårets højdepunkt er, når de gyldne dråber løber ud af slyngen, inden den kommer igennem fin-sien og efterfølgende er klar til at blive smagt på.

I alt blev der slynget 53 kilo honning, hvilket er lidt mindre end normalt. Høsten er også senere end normalt.

- Foråret har desværre været alt for koldt og bierne har derfor haft alt for få timer med mulighed for at flyve ud til blomsterne. Men heldigvis fik alle der var mødt op på dagen smagt alt den nyslyngede honning, de havde lyst. siger Peter Nielsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden