Dronninglund

Honorar til nogle - men ikke alle

DRONNINGLUND:Kulturminister Brian Mikkelsen (K) siger, at han fyrede Erling Aaskov og Finn Aaberg fra bestyrelsen i Danmarks Radio efter budgetoverskridelserne i forbindelse med byggeriet af DR Byen. Og at de altså ikke - som hidtil oplyst - selv valgte at forlade deres poster. Ifølge kulturministeren var der derfor "reelt ikke tale om en ufrivillig udtræden af bestyrelsen", og det forklarer hans beslutning om at udbetale honorarer til de to i resten af 2008. I modsætning til dem og den fyrede bestyrelsesformand fik nordjyske Peter Hvid Jensen langt mindre kritik i revisionsundersøgelsen. Men hans bestyrelseshonorar stoppede med øjeblikkelig virkning./ritzau/