Film

Hooliganreporter

How to lose friends and alienate people

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Simon Pegg som skandale- journalisten, der headhuntes fra London til New York.

En yankee ved Kong Arthurs hof” hed en roman af Mark Twain. Pointen var bl.a. at den upolerede amerikaner med den direkte tilgang til problemløsning både blev en hund i et spil kegler og en kraftig saltvandsindsprøjtning for det stive, traditionsbundne England. I denne film vender det modsat. Sidney Young er en rå, kontroversiel sladderjournalist fra London, som bliver hyret som reporter til det store, hotte og konservative Sharps Magazine i New York. Den upolerede, rødhårede, hooligan-journalist fra Londons bladverdens undergrund bliver hurtigt en havkat i hyttefadet på de snobbede, regelstyrede redaktionsgange hos Sharps, hvor kultur, dannelse og god smag er en livsstil. Det kommer der en masse skægge, godt sete og skarpt pointerede scener ud af. Sidney Young er netop blevet hyret på grund af sin personlige stil og den form for journalistik, der kan komme ud af at gå til opgaven med alle midler. Han skal være med til skærpe Sharp Magazines profil igen, sådan at det ikke bare er pænhed og trendy finkultur det hele. Men da det kommer til stykket vil redaktørerne og bladkongen ikke tage konsekvensen af deres eget valg af medarbejder. Hans historier kommer ikke på og hans stil kritiseres uafladeligt. Cheferne kan kort sagt ikke tåle mosten, de prøver i stedet at afrette deres nye mand, som om han var en pitbull-terrier, som de hellere ville gøre til en puddel. Den konflikt fremstiller filmen både spændende og ganske begavet et godt stykke vej. Men desværre har filmen samme problem som bladudgiverne i handlingen. Filmen vil heller ikke rigtig lade Sidney være den han er - og den vil heller ikke tage konsekvensen af sit eget valg af intrige. Den har ikke tillid til, at den konflikt kan bære filmen hjem - så der bliver tilføjet en kærlighedshistorie. Og så går det ellers galt. Klicheer og platheder står i kø og før vi aner det, har vi fået sukkerkvalme og lyserød flimren for øjnene. Det er bare rigtig, rigtig ærgerligt. Sidney Young spilles af briten Simon Pegg, en slags ung Kevin Spacey i grisefarver. Han er god - irriterende, pågående, rapkæftet på den platte måde, en tilsyneladende plattenslager, men sårbar og dumærlig og alligevel straks parat til at falde for de laveste fristelser, uanset hvor mange slag, han får over næsen. En slags beregnende Klodshans. Han har stort komisk potentiale. Hans amerikanske kollega i filmen spilles af Kirsten Dunst, og Jeff Bridges er bladejeren bag Sharps Magazine, manden, der som ung selv var en respektløs satan, der satte borgerskabet på den anden ende - og som nu har svært ved at huske, at det netop var den stil, der oprindelig skabte hans blad og dets succes. Det er en trio af intelligente skuespillere - og så meget mere ærgerligt er det, at det hele skal begraves i pladderromantik. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk ”How to lose friends & alienate people” England 2009 Instruktør Robert Weide Manuskript Peter Straughan Efter Toby Youngs bog Filmfotograf Oliver Stapleton Klipper David Freeman Komponist David Arnold En time, 50 min. Till. o. syv år. Danmarkspremiere i bl.a. Aalborg