hoppende frøer

Froggy Konceptet er meget enkelt - omend lettere vanskeligt at beskrive: Man har 16 plastic frøer - fire med røde fødder, fire med grønne, fire med blå og fire med gule. Syv af dem stilles op på spillepladsen - så deres fødder er skjulte. For at få dem op af hullet skal man bruge Tim - en plasticfyr med omvendt, firfarvet kasket. Hvis man tror at frøen har røde fødder vendes plasticfyrens røde kasket-del ind mod frøen. Hvis man har gættet rigtigt hopper frøen op - og de springfrøer er absolut spillets bedste element, for de popper altså op med pæn kraft. Vinderen er den m/k, der hurtigst får samlet fire frøer. Froggy kan ikke rigtig kaldes intellektuelt stimulerende, men absolut okay underholdning for de 3-6 årige. Det kaster også en ekstra stjerne af sig, at spillet er udført i en gedigen plast, så frøerne kan hoppe ganske voldsomt uden overhovedet at tage skade. Anders Sønderupanders.soenderup@nordjyske.dk