Hornbech på vild flugt fra spørgsmål

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Venstre-ministre har nu bedt integrationsminister Birthe Rønn Hornbech om at melde klart ud, hvad hun mener i tørklædesagen. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:Med en mobiltelefon i den ene hånd og et blåt net fyldt med papirer i den anden flygtede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) torsdag formiddag fra nysgerrige spørgsmål fra journalister. Pressen havde taget opstilling foran Venstres gruppeværelse på Christiansborg for at få høre, hvad Hornbech mener om regeringens kommende tørklædeforbud for dommere. Men Hornbech havde ikke lyst til at svare og iværksatte i stedet en flugt fra journalisterne. Hornbech satte kursen direkte mod Christianborgs paternosterelevator, som ligger tæt ved gruppeværelset. Tog en tur op, mens journalister fulgte med via trappen. Da hun nåede en sal op, skyndte hun sig over i den nedadgående skakt. Da hun steg af, forsatte hun direkte mod Meddelelsescentralen i vandrehallen, hvor hun forskansede sig og siden forsvandt. Så svaret på, hvad hun mener om det tørklædeforbund, hun har talt imod i en aviskronik, kom ikke./ritzau/