Horne er sikret DM-finaleplads

Med en tredjeplads ved weekendens strandhåndboldstævne har Horne KFUM sikret sig en plads ved DM-finalestævnet.

Horne KFUM har spillet sig til en finaleplads ved DM i strandhåndbold for seniorer. Privatfoto

Horne KFUM har spillet sig til en finaleplads ved DM i strandhåndbold for seniorer. Privatfoto

Weekendens kvalifikationsstævne blev holdt mellem 16 hold i Aarhus under kolde vejrforhold med regn og blæst, men det generede tilsyneladende ikke dameholdet fra Horne. Med sejre over Hjortshøj Egå og Åstrup Hammelev lykkedes det dem at vinde deres pulje, selvom de tabte i en tæt kamp mod Randers HK. Så ventede holdet fra Skovbakken, som Horne KFUM klarede uden problemer, før de mødte Bjerringbro i semifinalen. Bjerringbro endte med at blive stævnets vinder, og klarede altså også med en smal sejr at knuse damerne fra Hornes drøm om guld og sølv. I stedet måtte Horne KFUM kæmpe om en tredjeplads mod Åstrup Hammelev. Her vandt de igen og sikrede sig dermed også en plads ved DM-finalestævnet i Kerteminde 18. juni - et stævne Horne KFUM har deltaget i de sidste 12 år.