Kunst

Horne Kirkes historie sat på skrift i ny udgivelse

HORNE:Nu har Horne Kirke fået et flot lille skrift om kirken, der ligger så smukt. Menighedsrådet har i et par år ment, at der var behov for et mere tidssvarende informationsblad og med et fyldigere indhold end det lille skrift, der kom på gaden for 20 år siden. Organist Ove Horshauge og Flemming Stange, begge Horne, har redigeret teksten, Jarmila Cuhra, Horne, har taget nye fotos, og affotograferinger af Inge Merethe Christensens to malerier af kirken pryder for- og bagside. Der er et sommerbillede på forside og et vinterbillede på bagsiden. Kunstmaleren bor også i Horne. Skriftet er udformet sådan, at det guider læseren rundt uden for og i kirken, og der bliver gjort opmærksom på de detaljer, som måske kunne blive overset under et besøg. Skriftet Horne Kirke ligger fremme i våbenhuset og koster 20 kr. Det er på 12 sider med mange smukke farvebilleder, og teksten har en størrelse, der er letlæselig. Kirken i Horne er placeret på en af sognets højst beliggende morænebakker. Vest for kirken findes en sten fra ældre bronzealder. Det kunne tyde på, at kirken blev bygget i nærheden af et hedensk offersted, som det har vist sig at være tilfældet med mange andre af vore romanske kirker. Kirken er placeret nordligt på den oprindelige kirkegård, som er omgivet at et meget højt kirkedige. Det er værd at lægge mærke til en beskeden sten med navnet Margrethe Gaardboe, der fik en stor betydning for Hirtshals by. Før 1890 havde Hirtshals fiskerby ingen redningsstation, og adskillige fiskere var omkommet på søen - også Margrethe Gaardboes mand. Hun skrev et brev til den daværende dronning Louise og appellerede til hende som hustru og moder og bad hende gøre sin indflydelse gældende, så kvinderne måtte få deres ønske opfyldt. Brevet gjorde indtryk på dronning Louise, og fra 1. oktober 1890 stod redningsstationen med redningsbåd parat i Hirtshals. Til minde om den kvinde er Hirtshals Redningsstations meget moderne redningsbåd navngivet "Margrethe Gaardboe". Indtil 1674 havde kongen både ejendomsret og kaldsret til Horne Kirke. Derefter overgik kirken til slægten Rantzau på Asdalgård. En tid har kirken været ejet Ide Scheel. Fra 1804 var Thomas Jensen, Asdalgård, kirkeejer. Han sælger gården til Peter Jensen, der i 1851 overdrager kirken til nogle gårdejere i sognet. Ved tiendeløsningen i 1914 overgår kirken til sameje mellem sognets folk, og først i 1948 går kirken fra privateje til selveje. Kirken er opført at tilhugne granitkvadre, som er anbragt på en sokkel med hulkant. Kirkehistorikere antager, at kirken blev bygget omkring midten af romansk tid, og det vil sige i begyndelsen af 1100-tallet. Det oprindelige tårn blev nok opført i begyndelsen af 1400-tallet. Grev Christian Frederik Rantzau til Asdal fik genopmuret vestgavlen, da det gamle tårn var faldet ned. Det fortæller initialerne CFR og årstallet 1776, når den besøgende går op i tårnet. Det nuværende tårn blev bygget i 1960 af lokale håndværkere. I våbenhuset er der ophængt en præstetavle over de præster, som har virket i sognet efter reformationen. Skriftet om Horne Kirke fortæller også om koret, triumfbyen, der adskiller koret fra skibet, døbefonten, en prædikestol fra 1589, et epitafium af træ til minde om præsten Hans Chr. Mølbak, der døde i 1764, kirkeskibet med navnet "Hans Christian Kiils minde", der stammer fra 1948, tårnrummet og orglet. I 1989 fik Horne Kirke sit nuværende orgel med 14 stemmer og to transmissioner. Det er tegnet og bygget af orgelbyggerfirmaet Bruno Christensen & Sønner i Terkelsbøl. Fra 30. juli 1920 havde kirken sit første orgel. Først fem år senere kom er el i kirken, så der var i den mellemliggende periode brug for en bælgtræder, når organisten skulle spille. Sidste afsnit i det nye skrift om Horne Kirke fortæller om kirkeklokken, der sikkert er fra omkring år 1500. Tidligere hang den i en klokkestabel øst for kirken. Den er uden indskrift, men i følge sagnet skulle den være drevet ind på Vestkysten. Formentlig er den støbt af P.L.P., som også har støbt klokker til Hjørrings og mange andre af de vendsysselske kirker i årene fra 1450 til 1500. Kirkeklokken er kendt for sin meget flotte klang, og den blev hængt op i det nyopførte tårn i 1960.