Nørholm

Horne på langtur allerede i dag

HORNE:I eftermiddag kører Hornes 3. div til Nors. Det ligger lidt uden for Hanstholm og i håndboldens 3. division har vestjyderne en placering som næstsidst. Det skal man dog på ingen måde lade sig for-blænde af. Team Nors på hjemmebane er et farligt og uforudsigeligt hold. Dommerpræstationerne ude vestpå plejer at være særdeles farvede af hjemmeholdet, har Horne-spillerne tidligere erfaret. Derfor er det virkelig en opgave for Hornes hold, når de klokken 19 fredag aften løber på banen. Hjemme i Dyssen vandt Horne 27-20 efter at have først 9-2 efter de første femten minutter. Horne stiller med Mona Høgh, Tina CHristensen, Pia Holstein, Jette Sørensen, Mette Nedergaard, Tove Christensen, Aase Christensen, Helle Didrichsen og Bodil Christensen. Allan Nørholt er med som træner. Sidste rundes gode spil mod Hjørring skal der gerne følges op på. For som Horne KFUM-spillerne i den forgangne uge har konstaterett med en lettere omskrivning af et kendt ordspil, så er det betydelig sjovere at spille godt og få point - end at spille skidt og tabe. UDFALD: Gudstjenestelisten herunder mangler én oplysning, idet der på søndag klokken 14.30 er familiegudstjeneste ved Elise Gaust i Baptistkirken, Fanøgade 11 i Hirtshals. HUSHANDEL: Svein Erik Øktner har solgt Nørrebro 3, Bindslev til Ib Nørholm. Ejendomsværdi 1.900.000 kr.