Horrornat på biblioteket

Frederikshavn 30. september 2002 08:00

FREDERIKSHAVN: Er du til gys, gru og skumle steder, kan du godt begyndet at glæde dig - for nu begynder uhyggen at brede sig. På årets kulturnat, lørdag den 5. oktober, er der lagt op til grumme oplevelser og gruseligheder på Frederikshavn Bibliotek, hvor uhyggen ulmer i nede i bibliotekets kælder - her vil der kort sagt ske mærkelige ting og sager. Bogmagasinet, hvor der normalt er åbent for udlån af ældre litteratur, bliver denne aften og nat omdannet til et sted, hvor alt kan ske. Det er unge fra Det skjulte Teater og Ungdomsrådet, som har fået (næsten) frie hænder til at lave den totalt skrækindgydende oplevelse, man kan risokere at blive udsat for, hvis man altså tør vove sig én etage ned. For at der ikke skal blive alt for megen skrig og skrål, stiller de krav om, at alle, som vil have den uhyggelige oplevelse, skal være mindst 10 år eller have en voksen i hånden, hvis man endnu ikke har haft ti-års fødselsdag. Så kom på bibliteket og bliv skræmt fra vid og sans, hvis du tør. dyhr

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...